Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Albrecht: Folkelig dannelse - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
siteter, til at man kuncle haabe paa, at stødet til noget saadant skulde
udgaa fra dem. Desto mere bør det paaskjønnes, at initiativet kom
fra privat hold, og allerede af den grund maa vi omtale en institution,
som vistnok ikke har ført til nogen varig bevægelse i den retning,
der væsentlig har betydning for os her, men som alligevel har ydet
ikke saa lidet — nemlig det i 1878 efter opfordring af dr. Max
Hirsch stiftede Humboldt-akademi i Berlin, en skabning af den i
samme aar grundede „videnskabelige centralforening". Dr. Hirsch
præciserer akademiets maal saaledes: „De forskjellige foreninger til
folkets uddannelse tager sig af den vigtige videre uddannelse
blandt de store klasser, der kun har gjennemgaaet elementærskolon;
staternes universiteter sørger i det væsentlige for de kommende
embedsmænds og lærde granskeres videnskabelige fagdannelse. Men
mellem disse to klasser og dannelsessfærer staar en talrig og
betydningsfuld tredie klasse af væsentlig moderne oprindelse som indehavere
af de ledende stillinger i vort mægtige handels- og fabrikliv samt i
kommunen ; tor disses skoleuddannelse sørger ståt og by mere og mere
ved sine forskjellige læreanstalter, for deres litterære behov arbeider
en betydelig del af pressen og boghandelen, men for deres videre
uddannelse gjennem den ved sin umiddelbarhed og friskhed
uerstattelige mundtlige undervisning har der hidtil hos os næsten ikke været
gjort det mindste. At byde denne undervisning paa en systematisk,
alvorlig, egte videnskabelig, men tillige tiltalende maade, at være et
akademi i gammel athensk betydning, ikke uddannende lærde og statsmænd,
men praktiske, ideeltsindede borgere med interesse for samfundet, at
repræsentere et frit „lægmands-universitet" — det er
Humboldt-akade-miets opgave."
Til akademiets forelæsninger har hvem som vil adgang uden
forskjel paa kjøn og uden optagelsesprøve eller attester.
Afslutnings-eksaminer afholdes ikke og afgangsvidnesbyrd gives ikke. Enhver
foredragsrække bestaar af ti eller tolv forelæsninger. Ved siden
deraf gives ogsaa „halvkurser" paa fem—seks timer. Efter engelsk
mønster uddeles programmer og oversigter, og til de engelske partier
svarer de af den „videnskabelige centralforening" foranstaltede
diskus-sionskvelde. Der holdes forelæsninger over matematik, astronomi, fysik,
kemi, geologi, botanik, zoologi, hygiene, medicin, filosofi, pædagogik,
religions- og sprogvidenskab, kunstvidenskaber, kunsthistorie,
litteraturhistorie, politik og kulturhistorie, etnografi, nationaløkonomi,
stats-og retsvidenskab. Ved siden heraf gives ogsaa kurser i klassiske og
moderne sprog. Lærerne, hvis tal i 1896 var steget til 156, be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
