Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. P. Wallis: Pressefriheden i Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
Pressefriheden i Frankrig.1)
En af de største franske tænkere, de Tocqueville, har i sin bog
„De la Démocratie en Amérique" udtalt, at ligeoverfor pressen gives
der ingen mellemting mellem den fuldstændige frihed og den absolute
afhængighed.
Vor egen lykkeligere erfaring har ikke bragt os til dette triste
standpunkt; der er ingen forstandig mand, som vil paastaa, at den
engelske presse ikke er tilstrækkelig fri, og dog bevæger den sig —
praktisk seet — indenfor bestemte og tydelig optrukne lovgrænser.
I Frankrig derimod har der været gjentagne svingninger mellem
yderlighederne, baade hvad frihed og undertrykkelse angaar, uden at man
endnu har fundet noget sikkert blivende standpunkt.
Under den nuværende ophidselse har loven vist sig aldeles ude
af stand til at stanse den syndflod af smædeskrifter og
forhaanelser, som daglig er blevet udslynget, og som har bidraget saa kraftig til at
ophidse den offentlige mening og ialfald for eu tid hindre rettens
gang. Selv den bedste lov kan tilintetgjøres, naar folkets lidenskab
har taget kommandoen over jurymændene og tvinger dem efter sin
vilje, men det er ikke nogen ny opdagelse, at den nuværende lov er
behettet med mangler, hvad der fremgaar ikke saa meget af den
enkeltes urigtige dom som af den fornærmedes mangel paa lyst til at
anraabe lovens beskyttelse. Det. er ikke mulig for en engelskmand
at læse en af de voldsomme pariseraviser et par dage uden at spørge
sig selv, om der er nogen lov mod injurier i Frankrig. Ogsaa her
hos os har man i den senere tid ofte stillet det spørgsmaal, hvorvidt
der er nogen maade at undertrykke de fornærmelser, hvormed landets
høieste domstol gjentagende er overøst. Under disse omstændigheder
kan det have sin interesse at undersøge grundene til den nuværende
tilstand, særlig da den franske lov om presseforseelser for en stor del
er bygget paa grundlag af den engelske, og dens mangler derfor i
nogen grad maa tilskrives den forskjellige nationalkarakter. Maaske
er det ikke rigtig at drage nogen almenslutning af forfølgelsen mod
Zola for hans angreb paa krigsretten eller af den endnu paagaaende
proces mod Urbain Grohier for hans angreb paa hele hæren og flaaden,
„The Nineteenth Century".
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
