Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. P. Wallis: Pressefriheden i Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
denne tid til at fremføre nedsættende beskyldninger mod klageren
og til paa en ulovlig maade at appellere til selve jurymændene.
Naar dernæst endelig sagen kommer til behandling, hænder det, som
før sagt, ofte, at man ikke har den virkelig skyldige for sig, men
blot den leiede uskyldige ekstra-redaktør.
Selve processen ligner alle franske kriminalprocesser; aktor sidder
sammen med dommerne, klædt i en lysrød kappe og med en sort fløielshat
paa hovedet, mens defensor, der optræder i sort, har sin plads blandt
advokaterne nederst i salen, en uretfærdighed, der ikke sjelden oparbeider
en stemning til hans gunst. Den anklagede og alle vidnerne eksamineres
af den præsiderende dommer og undgaar saaledes den ofte
betydningsfulde krydseksamination. Defensor behøver aldrig tage hensyn til reglerne
for vidneførselen, og selv om han ikke kan faa vendt sagen mod klageren
selv, kommer han ofte med held bort fra det hele ved at rode en eller
anden uvedkommende politisk begivenhed ind i retssagen, saa at
„klagerens ære bliver afhængig af den udgang, en eller anden forvirret
politisk kamp faar.1’
Dommerne er altfor ængstelige til at skride ind paa grund af
den dadel, de udsætter sig for ved at vise en utilbørlig iver, og efter
1881 har man endog frataget dem retten til at holde retsbelæringer.
Straffen for denne slags ærekrænkende beskyldninger er fængsel fra
8 dage op til et aar og en bod fra 100 til 3000 francs. Straffen for
fornærmende ytringer er lidt mindre. I et enestaaende tilfælde, som
processen mocl Zola, kan dommerne idømme største tilladte straf, men
som regel vil de af ovenanførte grunde lade indstævnte slippe med en
ganske liden bod og nogle faa dages fængsel, ligesom de er meget
uvillige til i tilfælde at indrømme nogen skadeserstatning. Alt dette
medfører de sørgelige følger, at offentlige mænd, mocl hvem der er
rettet grove beskyldninger, afholder sig fra at sagsøge sine anklagere,
og at den offentlige mening om ikke billiger deres optræden ialfald
finder den rimelig. Men paa denne maade bliver de igjen gjenstand
for ondskabsfuld mistanke, der svækker folks tillid til deres
hæderlighed. En anden hovedfeil er mangelen paa en absolut myndighed, der
ligesom den engelske lov om ringeagt for domstolene kan forbyde
pressen at blande sig ind i rettens fri gang. Den gamle skik altid at fælde
domme paa foi haand i en kriminalsag og at komme med bestemte
udtalelser, selv om man ikke kjender noget til vidneførselen, er maaske
altfor fastgroet til, at den lettelig lader sig udrydde. Den eneste
indskrænkning for tiden er, at sagens officielle dokumenter ikke maa of-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
