Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Wilde: Salome
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
Den unge syrier
(gjør et tegn til tredie drabant:)
Før profeten frem. Fyrstinde Salome ønsker at se ham.
Salome:
Ah! —
Pagen:
Hvor maanen dog ser forunderlig ud. Den ligner en død
kvindes haand, der søger at skjule sig under et liglagen.
Den unge syrier:
Ja, maanen har et sælsomt udtryk i aften. Den minder om
en liden prinsesse meel øine af ambra, en liden prinsesse, der
smiler bag et musselins-slør.
(Profeten stiger op af brønden. Salome betragter barn og viger
uvilkaarligt tilbage.)
Johannes:
Hvor er han, hvis skjændsels-bæger nu er fyldt til randen?
— Hvor er han, som en skjøn dag svøbt i sølvmorskaabe skal
dømmes for folkets aasyn? Byd ham at træde frem, paa det at
han maa høre den røst, som raaber i ørken og vinder gjenlyd i
kongers paladser.
Salome:
Hvem taler han om ?
Den unge syrier:
Det er ikke godt at vide, fyrstinde!
Johannes:
Hvor er hun, som saa afbilleder malet paa væggen, som saa
kaldæernes afbilleder malet med farver, og som gav efter for sine
øines lyst og skikkede sendebud til kaldæernes land?
Salome:
Det er min moder, han taler om.
Den unge syrier:
Nei, nei! — Vist ikke.
Salome:
Jo, det er h e n d e, han taler om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
