Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georges Dumas: Auguste Comte og jesuiterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
katolske og den positivistiske tænkning, der begge, om end paa
forskjelligt grundlag, søger at opbygge en varig organisation."
Da han senere havde opgivet sin positive politik og stiftet
menneskehedens religion, fremlagde han planen udførlig i sin „Appel aux
Conservateurs". Til hans liga kunde alle slutte sig, „der følte en
virkelig trang til at gjenoprette den aandelige disciplin."
Ligaen skulde staa aaben „saavel for Mohammeds tilhængere
som for den kristne", og den skulde forkynde verden den endelige
verdensreligion. Aaret efter, 1856, begyndte Comte at udføre denne
plan og sendte sin elev til jesuitergeneralen.
Han vendte sig til jesuiterne og ikke til paven, fordi han mente,
at pavedømmet siden det sekstende aarhundrede ikke mere ledede
katolisismen. Da Jesu selskab organiserede sig mod reformationen,
havde det for altid overtaget ledelsen og repræsenterede efter Comte’s
mening katolisismens hele styrke. Paverne var optagne af bekymring
for det verdslige herredømme og havde ikke betænkt sig paa at ofre
kirkens interesser for en ydre magtstilling, der dog altid var usikker.
Derfor kunde han ogsaa skrive til Sabatier: „De sidste tre
hundrede aar har jesuitergeneralen været katolicismens overhoved; paven
er uigjenkaldelig sunket ned til en italiensk potentat, til og med en
valgfyrste, mens dog de andre fyrsters værdighed er arvelig."
Ignatius Loyola, hvem han kaldte en ædel entusiast, indgød ham levende
beundring. I sin „kalender" har Comte stillet ham ved siden af
Frans Xavier og de Bourdaloue, hvem positivisten ligeledes ærer som
menneskehedens velgjørere.
Fra den dag af, da Comte som repræsentant for den nye
aands-magt levede af sine elevers frivillige understøttelse, havde han ogsaa
fattet agtelse for presterne, siden de levede paa samme maade. Han
mente, at enhver lære, som skal faa indflydelse, maa bestaa uden
stats-understøttelse. Ogsaa jesuiterordenen havde vokset sig mægtig ved
frivillige gaver, og den havde netop ved sin uafhængighed af verdslige
magthavere gjengivet kirken dens tabte aandelige betydning og
værdighed. Comte har vistnok i sine skrifter meget strengt dadlet den
jesuitiske morals udvekster, men han har ogsaa udtalt sin beundring
for ordenens disciplin og dens politik. Han mente derfor at kunne
gjøre sig haab om en venlig imødekommenhed.
Alfred Sabatier var polytekniker og republikaner fra 1848, efter
statskupet havde han fundet et tilflugtssted i Italien og var bleven kjendt
med Comte gjennem nogle positivistiske skrifter, han havde udgivet.
Comte saa i ham en apostel for sin lære og ansaa ham skikket til
at være mellemmand ved udførelsen af planen. Sabatier erklærte sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
