Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georges Dumas: Auguste Comte og jesuiterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
straks villig, og Comte aabenbarede derpaa planen for ham i sine
enkeltheder:
Jesuiterne skal opgive det navn, der minder saa sterkt om deres
gamle religiøse tro, og kalde sig „ignatianere" for allerede ved
navnet klart at betegne betydningen af sin organisation. Deres general
bliver alle katolikers aandelige overhoved. For at give denne usurpation
den forønskede indvielse, opfordrer humanitetens yppersteprest ham i
et offentligt „opraab til ignatianerne" at tage sin bopæl i Paris, hvor
der i de positivistiske republikaneres navn loves ham „fuldstændig
frihed til at handle i samfundets interesser". „Alle, der gjør fordring
paa at lede vesterlandene, siger Comte, skal bo i humanismens
hovedstad, det eneste sted, hvor man virkelig faar værdige impulser. De
maa erklære at ville tage afsked, naar de opgiver dette opholdssted,
ved siden af hvilket London og Rom er rene provinsialstænder uden
betydning for vesterlandenes gjenfødelse." Paven bliver fyrstbiskop
af Rom „som i madame Rolands berømte brev" og skal paa sin maade
ofre sig for sine specielle opgaver. Katolisisme og positivisme forener
sig for sammen at udrydde „protestantismen, deismen og
skeptisismen, der er de tre former, hvorunder den moderne sygdom
optræder," og tilslut skal de indbyrdes kjæmpe en afgjørende kamp om
den aandelige ledelse.
Al statsunderstøttede til geistligheden maa undertrykkes.
Ignatianerne skal selv, understøttede af positivisterne, tage initiativet til
denne fordring, da begge lærers kamp maa være ganske fri.
Comte havde beregnet at kunne gjennemføre sin plan i løbet af
seks aar. For det første skulde Sabatier blot underhandle om
opgivelse af statsunderstøttelsen; i clet høieste kunde han forberede de
forbundnes offensive fremgang mod fritænkeriet. „Positivister og
katoliker, skrev mesteren til ham, har al opfordring til at forene sig
for i fornuftens og moralens navn at føre alle, som tror paa en gud,
tilbage til katolisismen, og bringe alle dem, som ikke tror paa en gud,
over paa positivismens side, da aarhundredet kun burde tillade kampe
mellem de virkelig organisatoriske lærdomme." Sin dristige
statskups-plan, der skulde afsætte paven fra hans stilling, holdt Comte foreløbig
tübage. Han mente, at en saadan plan under de daværende forhold
blot vilde „forfærde" ignatianernes general.
Anvendelse af voldsomheder vilde Comte ikke vide af. Han vilde,
at staten under den sociale omveltning skulde indskrænke sig til at’
opretholde den ydre orden. Hans hensigt var en rent aandelig
omveltning af den religiøse ordning og en udelukkende moralsk
forbindelse mellem de to partier for at drive konservativ propaganda. „De.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
