Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Paul Julius Möbius: Tre samtaler om religion. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
overbevisning om det, som ikke sees" (kap. 11. 1). Med andre ord:
Vished om det, man ikke ved. Vished, derpaa er det altsaa, det kommer
an, det er ikke nok, at man anser en ting for sand; uden vished gives der
ingen religiøs tro. Forstaar man først dette, saa indser man med det
samme, at al videnskabelig undersøgelse maa virke dræbende paa
troen. Det er ikke rigtig, at videnskabens fremskridt er den
egentlige fare; vistnok har Kopérnikus’s lære tilføiet den kristelige
verdensanskuelse et uhelbredeligt saar, men til nød kunde man vel altid
komme af det med denne og andre videnskabelige lærdomme; det er
ikke dem, det er den videnskabelige aand, som er troens fiende. Den
maa ifølge sin natur tvile paa alt, den vil, at den subjektive vished
skal falde sammen med den objektive, og at alt ikke-vist kun skal
tillægges en større eller mindre grad af sandsynlighed.
Paulus: Under disse omstændigheder har jo kirken fuldstændig
ret med sin paa forhaand opgjorte tilbøielighed til at holde sig borte
fra videnskaben. Jeg undrer mig bare over, at der endnu findes
saa-pas meget af religiøs tro i vor tid.
Philalethes.: Det kommer af, at den videnskabelige tænkning
er unaturlig. Troen er det naturlige; den eksisterede før tvilen, og alle
menneskets tilbøieligheder gaar i retning af at bevare den.
Barnet tror, hvad man siger til det, ti det lærer at forstaa ordet kun
gjennem tilknytning til kjendsgjerningerne, og omvendt knytter det
altid kjendsgjerninger til ordet. Paa samme maade forholder det
naturlige menneske sig; det behøver ingen grunde for at tro, men maa
derimod have grunde for ikke at tro. Først maa man ved lang
erfaring lære, at sanserne bedrager, at tænkningen begaar feil, at andre
giver os falsk underretning, det være enten i videnskabelig eller
uvidenskabelig henseende, og først da opstaar begreber som tvil og
sandsynlighed. I samme grad som tanken tiltager i dybde og
skarphed, i samme grad aftager mængden af vor sikre viden. Medens
videnskabsmanden kun tror paa fornuftige grunde, beror mesteparten
af de almindelige menneskers tro paa agtelse og paa deres fordringer
til livsglæden, det vil sige: de fleste ting ansees for sande, fordi de
er overleverede som sande, og fordi det er saa bekvemt at tro paa
dem. Visheden er i sig selv glædelig, uvisheden derimod sørgelig.
Føier man saa hertil, at det, som man tror, er nyttigt eller behageligt,
eller begge dele, saa er grundene til at tro saa sterke, at de modstaar
meget.
Paulus: Der har du jo fortalt et helt stykke kulturhistorie.
Men kan man ikke komme til vished ogsaa efter overveielse?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
