Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Nicolai Wergeland - IV (Fortsettelse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
hugge, hvorfor rydde og rense? sagde han engang jeg bad ham
dog tilstæde en Smule Oprydning og viste ham et Par gamle
udlevede Træer, der stod i Veien. Er denne vilde Uorden ikke
netop smuk? Kan Noget være beundringsværdigere end at saadant
mosegroet Træ? Se paa den Mose! . . . Hvad skulde man sige!
Jeg saa paa Mosen og fandt den beundringsværdig."1)
Ved siden af denne sans for „naturens vilde uorden" finder
vi ogsaa hos Wergeland en anden, modsigende tilbøielighed, som han
ogsaa deier med det 18de aarhundredes mænd: tilbøjeligheden til
at schematisere, til at gaa frem efter doktriner, gi detaljerede love
for udviklingen. „Det gik, som man kunde vente: Det virkelige
Liv blev ham mere og mere fremmed, og Phænomenerne vilde slet
ikke passe i hans Systemer. Selv vi Børn følte undertiden
smertelig, at vi ikke tilfredsstillede ham, ikke fordi vi ikke artede os,
men vi artede os kun paa en anden Maade end han havde
bestemt det. Jeg eier endnu et Manuskript, skreven af hans zirlige
Haand, indeholdende halvhundrede Paragrapher om
Børneopdragelsen, Regler, som enhver forstandig Opdrager kunde bringe i
Anvendelse, men det gjør et eget Indtryk at tænke, at de
udtrykkelig er skrevne for Henrik. Halvhundrede Opdragelsesparagrapher
og Henrik!"2)
* *
Det muntre selskab, der i Kristiania eller ude paa
herregaar-dene, Fladeby, Moss jernverk, øver den dramatiske kunst dels i
samtidens populære teaterrepertoire dels i de smaa optog, „vært"
og „værtinde" havde at arrangere, — dette selskab, der havde sine
kunstinteresserede „filialer" rundt i landet, som vi har seet ogsaa
i Kristiamssand — er det billede, rococoen har efterladt i norsk
kulturhistorie. Livsglæden i sirlig indklædning, — samværet tar
fonn af en række smukke situationer, — følsomhed og „badinage".
Det indtryk, vi gjennem erindringer og breve faar af denne
selskabelighed, er mere interessant end det, der blir igjen efter
læsningen af dette selskabs digtere, Tullin, Enevold Falsen, Bernt Anker.
Det litterære har mere været et vehikel, et praktisk
sammenbindende middel end noget fuldt og sterkt udtryk for hvad der
virkelig bevægede sig hos disse mennesker. Heller ikke har nogen
af digterne været mere end middelmaadig poet. Men disse mishand-
!) C. C. „I de lange Nætter", s. 260.
2) C. C. ,.I de lange Nætter", s. 19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
