Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Nicolai Wergeland - IV (Fortsettelse) - Jens von der Lippe: Den sixtinske madonna - II (Fortsettelse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
lede levninger af ældre stilarter, — den pompøse klassiske, rococoens
snirklede ynde, — som bydes os f. eks. af Bernt Anker, bar engang
været budt et selskab, indlevet i disse stilarters
forestillingskreds, ved en festlig anledning: vinen har været god, og der har
været smukke damer tilstede. Det gjør forskjel.
Ved 1814 er det forbi med den norske rococo. For det
æstetiske dilettanteri møder vi politisk alvor. Og to store bevægelser
sætter fra nu af sit præg paa vort aandsliv: forestillingen om en
fri udfoldelse af det menneskelige, under saavidt muligt lige
gunstige betingelser, praktisk omsat i en „demokratisk" politik, og
saa interessen for det nationale, norsk historie og norsk folkeliv.
Begge bevægelser faar til en begyndelse ofte naive udtryk. Yi
har kortelig berørt Nic. Wergelands første politiske optræden,
hans forhold til Kousseau og Mirabeau. Et af de heftigste og mest
ensidige vidnesbyrd om den vaagnende norske nationalaand er
hans „opgjør" med Danmark, „Danmarks politiske Forbrydelser
mod Norge".
Hjalmar Christensen.
Den sixtinske madonna.
(Fortsættelse).
Det er det samme, der er skeet med kirken i Piacenza. Men
samtidig med at væggen reves ned, maatte ogsaa høialteret, der
befandt sig foran den, flyttes for ikke at tage bort udsigten til koret.
Det er sandsynligvis ved denne leilighed, at det er skaftet
helt bort og erstattet med det saakaldte „mensa alla romana", som nu
staar der. Men hvor er der saa blevet af det berømte maleri?
Muligens er det ogsaa skaffet bort sammen med alteret og
saaledes gaaet tilgrunde; sandsynligere er det dog, at det allerede
dengang er anbragt i den kolossale barokramme, i hvilken
Avan-zinis kopi senere indfældtes, da billedet selv kom til Dresden.
Denne ramme hænger nu mellem de to vinduer paa korets bagvæg.
Fra 1579 til 1754, da Giovannini kjøbte galeribilledet i Dresden,
har vi heller ikke om kirken nogensomhelst efterretninger.
Et tidsrum af nær 200 aar!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
