Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens von der Lippe: Den sixtinske madonna - II (Fortsettelse) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
Hvad kan der ikke være skeet med billedet i al dell tid, hvor
ingen kunstner, ingen forfatter, ingen kronist har fundet det værd
at nævne det!
Piacenza er en liden og afsidesliggende by — Italiens
reiseruter berører den ikke og gjorde det heller ikke dengang.
Naar man betænker, hvormange af kunstens bedste verker,
der er gaaet tilgrunde under langt gunstigere omstændigheder,
skulde det synes et under, 0111 dette billede var blevet bevaret, og
bevaret i den tilstand, Dresdenerbilledet viser! Og undere er
sjeldne i vore tider, selv i de katolske lande!
Af billedets historie fremgaar det altsaa ikke paa nogen maade
at det maleri, der nu i Dresden gaar under navn af den sixtinske
madonna, er det samme, som Eafael malte for Piacentinerbrødrene,
og som Vasari omtaler i sin bog.
Tvertom vil man se, at flere omstændigheder ved dr. Jelineks
opdagelser taler for det modsatte, om end ingen af dem kan
betragtes som noget historisk fældende bevis mod Dresdenerbilledets
egthed. Der gives imidlertid andre omstændigheder, der i endnu
høiere grad taler til gunst for den russiske forskers teori.
III.
Tager vi fat paa en grundigere undersøgelse af
Dresdenerbilledet, vil vi straks gjøre en merkelig opdagelse. Billedet er
malet paa lærred!
Ganske vist kjendte man paa Rafaels tid allerede brugen af
lærred — navnlig fandt venetianerne dette materiale
hensigtsmæssigt for sine omfattende kompositioner. Men ellers var træ endnu
overalt i Italien paa den tid det almindelige.
Der var imidlertid intet iveien for at antage, at Rafael ved
denne leilighed — navnlig af hensyn til billedets usedvanlige
dimensioner — kunde have anvendt lærred, hvis ikke Vasari i sine
optegnelser udtrykkelig kaldte billedet et træbillede — una
tavola.
. Der er ingensomhelst grund til at antage, at Vasari her skulde
have taget feil. Han er en overordentlig omhyggelig kronist, til
hvem vort hovedsagelige kjendskab til de ældre italienske malere
støtter sig. Endnu paa hans tid var ikke lærredet trængt igjennem
til at blive det almindelige materiale, og han forsømmer derfor
aldrig at bemerke, om et billede, han omtaler, er una tavola, un
quadro eller una tela.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
