Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens von der Lippe: Den sixtinske madonna - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329
Videre er Dresdenerbilledet malet paa en oljegrund, og denne
teknik har Rafael sandsynligvis ikke engang kjendt!
Og saa tyndt er farven lagt op, at lyset skinner igjennem,
naar man holder billedet mod solen. Denne sidste omstændighed
bekræftes baade af Passa vant og af galleriets tidligere direktør,
maleren Julius Hübner.
Enhver, • der har det mindste kjendskab til renæssancetidens
billeder og deres teknik, vil kunne sige sig selv, at det er nær en
umulighed, at Rafael overfor en saa betydningsfuld opgave (der
sikkert ogsaa er blevet fyrstelig honoreret) har kunnet gaa frem
med en skjødesløshed, man paa den tid knap nok træffer i skisser
og løse udkast.
Sammenstiller vi nu denne „spontanitæt" i udførelsen (enkelte
kritikere har netop villet gjøre den til et „genialt" fortrin) med
den flittige grundering og de omhyggelige lasurer i mesterens andre
oljebilleder, bliver resultatet i sandhed merkeligt, og
sammenligningen falder ikke ud til fordel for Dresdenerbilledets „flygtige
inspiration."
Det er heller ikke i teknik alene, men ogsaa i selve
male-maaden, at uoverensstemmelsen giver sig tilkjende.
Til ind i det sekstende aarhundrede kjendte man i maleriet
ikke noget selvstændigt „tænkt" lys. Billedet havde den samme
belysning som atelieret, hvori det maltes eller rummet, hvor det
blev ophængt. Deraf den klart fremhævede tegning, de skarpe
konturer hos renæssancekunstnerne til og med Rafael og hans
samtidige.
Det var først C or reggio, eier i maleriet indførte det sterke
lys og den skarpe skygge, og clciir-obsciiret, hvor begge flyder
sammen i en drømmende harmoni’).
Clair-obscuret er romantikens udtryk i maleriet og stod derfor
i en naturlig modsætning til den egentlige høirenæssances klare,
bevidste aand.
Saameget des merkeligere er det, at Dresdenerbilledet
tydeligviser netop et saadant clair-obscur — det spiller om Kristusbarnets
legeme som om en af Correggios engle.
Og dette faktum, som ingen vil kunne bestride, synes maaske
mere end noget andet at tale i favør af den anskuelse, at billedet
]) Det er lier ikke nødvendigt at nævne nogle unica i nederlandsk, maaske
ogsaa italiensk kunst, hvor allerede tidligere billedet eier et eget l\rs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
