Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Paul Julius Möbius: Tre samtaler om religion - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
jødiske religion, har buddhismen sine i den indiske aand, og den er
opblandet med eiendommelig indiske bestanddele af mere forgjængelig
natur. Selv om Buddhas lære er mere fri for metafysiske
opfatninger end alle andre religioner, saa er den dog ikke ganske fri for dem.
Hertil regner jeg Karma-læren og i særlig grad den eiendommelige
psykologi. Buddha bekjæmper egenkjærligheden, men indskrænker sig
ikke blot til det praktiske; tvertom kommer han stadig frem med den
paastand, at der ikke gives noget selvstændigt jeg bag de sjælelige
tilstande. Hvorvidt bekjæmpelsen af Atman („jeg selv") er
berettiget, derom kan man nære tvil, og i ethvert fald har disse teoretiske
undersøgelser ingen religiøs karakter. Ved metafysiken bliver ogsaa
begrebet Nirwana udvisket for os. I mange tilfælde betegner
Nir-wana1) de forløstes tilstand, i hvilken begjær og sorg er udslukket,,
altsaa det samme, som de kristne kalder „Guds fred"; men foruden
denne religiøse har ordet ogsaa en metafysisk betydning og betegner
den tilstand, hvori den fromme indtræder efter døden. Du ser af
denne forklaring, at jeg ikke føler lyst til at. slutte mig til de „moderne
buddhister".
Paulus: Velan, jeg tager min mistanke tilbage og haaber, du
undskylder, at jeg har ført dig bort fra, hvad du egentlig talte
om-Du mener altsaa med religion: frelse ved overvindelse af vor
egen-kjærlighed.
Philalethes: Ja netop! Dog maa man ikke glemme,, at danne’
antagelse ikke behøver gaa ind i den religiøse bevidsthed ;. det er nok,,
at man lever i overensstemmelse med den, og saa klart og tydelig
som i Buddhas lære er den ikke udtalt i nogen af de andre religioner.
Jeg forestiller mig sagen paa følgende maade:. Intet tænkende væsen
kan i sin gjøren og laden forfølge et andet maal end sine egne lyster;.
alt kommer derfor an paa, hvori man finder sin lyst. Tænkningens
vigtigste opgave har altid, baade hos praktiske mennesker og. hos
filo-soferne, været at finde veien til lykken; men saa viste det sig i tidens,
løb baade i praksis og i filosofien, at det naturlige menneske ikke
kom til maalet ved sin maade at tænke paa. Alt hvorpaa det
naturlige menneske først og fremst retter sine tanker, saa* som, mad og
drikke, kjønslig tilfredsstillelse og verdslig magt, alt d’ette er for lidet
til at fylde hjertet. Selv fraseet, at de iordiske goder snart er
uop-naaelige, snart gaar tabt, er vort væsen saaledes indrettet, at
nydelsen trætter, og at vi aldrig føler os tilfredsstillet for længere tid, naar
vi først har opnaaet vore ønsker. Saaledes opstaar længselen efter
a) d. e. udslukket, udslettet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
