Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Bondelivsidealet i dets udvikling indenfor de nordiske litteraturer fra renæssancen til vore tider - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.414
venlige stemning, saaledes hos Hans Bull i hans "Landmandens
Lyksalighed ved Frihed og Eiendom". Den poetiske og den politiske
interesse ved bonden flyder sammen. Kraftigst kommer dette frem
hos Johan Nordahl Brun: Boer jeg paa det høie Fjeld.
Det vil erindres, at der i slutningen af forrige aarhundrede i
Kjøbenhavn var en moderetning, som interesserede sig for alt norsk.
Visse stemninger i tiden følte sig sympatisk berørt af de særegne
norske forhold, af det oprindelige og enkelt naturlige i disse, af norsk
kraft og simpelhed. Denne moderetning, hvor den norske odelsbonde
spillede en betydningsfuld rolle, bidrog til at øge interessen ogsaa
for dansk folkeliv. Samtidig ser man, at danske forfattere søger at
stille bonden ogsaa historisk i et andet lys end det, hvori man hidtil
havde seet ham. Særlig kommer disse bestræbelser frem i Tyge Rothes
"Nordens Statsforfatning", hvor forfatteren gaar tilbage til en tid,
da bondens sociale- stilling skulde ha været en ganske anden, end den
var blit ved udgangen af middelalderen. Forestillingen om en
oprindelig fri og socialt anseet bonde forener sig med moderne bestræbelser
for bondens sociale frigjørelse.
Naar Thaarups "Høstgildet" blev kanske det mest populære
stykke i nittiaarene, er det især, fordi just disse tidens sympatier her
har faaet et vakkert og letfatteligt udtryk. Da Anna i "Høstgildet"
bekj ender for søsteren Grethe, at hun holder af sin Hal vor, trøster
Grethe hende saaledes :
"Nu, hvorfor frygte, er din Knøs ei stræbsom
Og skikkelig og født, som vi, af Bønder?
Har ei vor Fader sagt: "at flinke Hænder
Og ærligt Hjerte er den sande Rigdom;
At den, som ædelt gjør, kun han er Adel?"
Denne bondens adel betones ogsaa andetsteds af Thaarup :
"Han var en klog og ædel Mand;
Thi Adel kan en Bonde være,
Hans Stolthed var hans Bondestand,
Hans Ærlighed, det var hans Ære."
Til at udvikle denne nye opfatning af bonden har kanske intet
medvirket sterkere end den vaagnende norske nationalfølelse. Den
har som sagt endog havt betydning for den danske bondes stilling.
Bonden i Norge var som bekjendt langt fordelagtigere situeret end i
Danmark, han spillede en helt anden anselig rolle. Men fremfor alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
