Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Bondelivsidealet i dets udvikling indenfor de nordiske litteraturer fra renæssancen til vore tider - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.415
var det ham, der repræsenterede det nationale; skulde en nordmand
overhovedet gjøre gjældende et selvstændigt Norge, vilde han opfatte
sit land som noget andet og mere end en dansk provins, saa var det
den norske bonde, han maatte pege paa. Og det var ham, der
bevarede de største traditioner fra Norges velmagtstid. Den norske
odelsbonde var landets rette adel. Derfor samler ogsaa
opmerksom-heden sig stedse sterkere om ham: i den halvbevidste kamp, der
allerede fra slutningen af forrige aarhundrede føres for at bevare og
udvikle en norsk nationalitet, er det merke, man slutter sig om,
forestillingen om den norske odelsbonde, nedstammende fra landets gamle
slegter, fri paa sin gaard, — her har vi for første gang et virkeligt
bondelivsideal med reelt indhold og klare konturer.
IV.
(2den forelæsning.)
Det vil fra sidste forelæsning erindres, at det emne, der forelaa
til behandling, var bondelivsidealet i dets udvikling indenfor den
nordiske litteratur fra renæssancen til nutiden. Sidste gang fulgte
jeg bonden til aarhundredets skifte, til romantiken melder sig. Idag
er det min hensigt at gi en skisse af bondelivsidealets udvikling inden
romantiken, indtil, denne viger for en ny realisme — med andre ord
til omkring 1870.
Den romantiske digtning har til en begyndelse ikke synderlig
brug for bonden. Den var en jeg-poesi, der beroede paa en hengivelse
i jegets mysterium eller en fordybelse i fjerne tiders farver og toner, en
farve- og toneverden, der gjenfødtes i ens egen sjæl. Den var
endvidere forklædt filosofi, det romantiske verk afspeilede en
verdensanskuelse. Den var i høi grad subjektiv digtning. Og en skildring
af bondelivet, af bonden som bonde, forudsætter altid en vis objektiv
iagttagelse, en ydre realisme, hvor subjektivt det inddigtede ideal
end er.
Saa ved vi, at romantiken oprindelig gik sammen med en politisk
reaktion. Den særlige interesse, som det 18de aarhundrede nærede
for bondens oplysning og bondens sociale velfærd, trænges for en
stund tilbage. Det merkes baade i Danmark og Sverige, derimod
mindre i Norrre, hvor de eiendommelige politiske forhold i
modsætning til hele det øvrige Europa ikke viser nogen virkelig reaktion.
I Norge digtes der videre om odelsbonden og oldtidens traditioner.
I Sverige og Danmark træder andre litterære interesser i forgrunden.
Man vender sig et øieblik bort fra oplysningstidens praktiske formaal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
