Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Bondelivsidealet i dets udvikling indenfor de nordiske litteraturer fra renæssancen til vore tider - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.416
fra det moderne livs prosa, og opsøger den eventyrverden, hvor
Aladdins lampe lyser. Men blandt de poetiske rigdomme, som romantiken
tog i besiddelse, var det farverige liv, der mødte den i Nordens ældre
historie, ikke mindst værdifuldt. Som vi erindrer, havde allerede
det 18de aarhundrede forsøgt at slaa en bro over fra denne oldtid til
den moderne bonde. Denne forbindelse skulde romantiken komme
til at befæste.
Efterhaanden ser man visse romantiske fænomener — den
filo-sofisk-æstetiske mystik, drømmen, Novalis’ blaa blomst, Atterboms
Fogel blaa, glide mere tilside og gi plads for en romantisk-idealistisk
virkelighedsskildring. Den dristige subjektivitet afdæmpes. Og
samtidig kommer der nyt liv i den slappede politiske interesse.
Virkningen af det 18de aarhundredes arbeide melder sig. Bonden møder
op paa den politiske skueplads med en selvbevidsthed som aldrig før.
Tidligere har andre tænkt og stridt for ham. Nu begynder han —
først og fremst i Norge — at bli sin egen talsmand. Hans sociale
anseelse undergaar en betydningsfuld forvandling. Man regner med
ham, man frygter ham, og man faar agtelse for ham. Fremfor alt
vil hans venner opdrage ham, gjøre ham skikket til den stilling, han
nu kaldes til at indtage. Det er dette, som faar udtryk i saa mange
af tidens praktiske bestræbelser, og som ligger mere eller mindre
gjemt bag saa meget af dens skjønlitteratur. •
Hos en og anden af den nordiske bondes venner er den interesse,
hvormed han følger, søger at indvirke paa bondens udvikling, bestemt
knyttet til det 18de aarhundredes bestræbelser. Det er f. eks.
tilfældet med Henrik Wergelands virksomhed. Han vil det samme,
som de bedste og betydeligste af bondens talsmænd vilde under
fri-gjørelseskampen i oplysningstiden. Han vil gjøre bonden lykkeligere
ved at belære ham, udvide hans horisont, forbedre hans moral — og
gjennem alt dette vise ham veien til at befæste sin magt i samfundet.
I Wergelands digteriske produktion tegner der sig neppe noget
bonde-livsideal af fyldigere indhold og skarpere linjer. Vi træffer vistnok,
som i "Sinklars død", en ideal bondetype, en stolt norsk bonde, en
nær paarørende af odelsbonden i den nationale selskabssang. Men
denne Gudbrand Seiglestad, der gir et saa fortræffeligt billede af
forskruet kraftpatriotisme, er en helt litterær skabelon, en upersonlig
gjengivelse af en staaende modefigur.
Det bondelivsideal, der har foresvævet Wergeland, kommer
ganske anderledes varmt og menneskelig frem i hans praktiske
forfattervirksomhed, hans skrifter for almuen. En oplyst, selvfølende
bonde, der kjender sit folks traditioner og hævder sin stilling i poli-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
