Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Bondelivsidealet i dets udvikling indenfor de nordiske litteraturer fra renæssancen til vore tider - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417
tiken, det er denne mand, Wergeland ønsker at træffe i den norske
jorddyrker, og det er ham, han undertiden mener at ha truffet. Et
nøisomt og arbeidsomt liv i smaa, vakre, renslige hytter er den
forestilling, der er indvævet i hele hans øvrige arbeide for
folkeoplysningen. Wergelands bestræbelser er som sagt nøie knyttede til det
18de aarhundredes verk. Det er denne tids frisind og bondevenlighed,
som møder os hos en mand, hvis egen rige personlighed har gjenfødt
og fyldt en allerede svunden tids tradition.
Det 18de aarhundredes folkelige oplysningsarbeide blev ogsaa
gjenoptaget paa en anden maade end hos Wergeland, i nærmere
tilslutning til romantiken. Og i denne form kom interessen for bonden
til at faa særegen betydning for udviklingen af et bondelivsideal. Jeg
tænker paa et af de merkeligste praktiske udslag af den nationale
romantik: folkehøiskolebevægelsen. Grundtanken i det 18de
aarhundredes folkeopdragelse var jo denne: Mennesket vokser ved at
berige sin viden, det blir sterkere, kan bedre føre sin kamp mod livet,
og det blir forædlet, det dømmer finere og klogere. Denne tankegang
faar i oplysningstiden ofte et naivt og overfladisk udtryk, og den
kundskab, man i skrift og tale — i afhandlinger, i digte, ja fra
prækestolen — søgte at bibringe, var især beregnet paa at ruste mennesket
praktisk — man lagde hovedvegten paa at gjøre mennesket
sterkere, og man underrettede det samtidig om, at visse’ dyder betegnede
en væsentlig styrkeforøgelse. I folkehøiskolebevægelsen lægges
derimod hovedvegten paa forædlingen. Det nye aarhundredes
oplysningsarbeide er af en mindre praktisk og mere almenmenneskelig
karakter.
Folkehøiskolen blev i de nordiske lande et af de vigtigste organer
for den vaagnende nationalfølelse. Det billede, eier staar Grundtvig
for øie under hans virksomhed, er Nordens gamle "kjæmpeliv", dets
sunde kraft og manddom. Eolkehøiskolens første opgave var derfor
at rette bondens tanke mod fædrenes liv, lade ham speile sig i dette,
minde ham om, at lian var fædrenes arving. Han skulde lære at
løfte arven. Den romantik, der fortrinsvis havde vendt sig mod
Nordens oldtid, den, hvis typiske verk er Øhlenschlägers "Hakon Jarl",
faar gjennem Grundtvig — ikke saa meget gjennem hans digtning
som gjennem hans praktiske virksomhed — en ny betydning: den blir
nationalopdragende, og det er først og fremst bonden, som skal
opdrages, socialt, religiøst, moralsk.
Blandt de mænd, der med Grundtvig reiste krav paa høiskoler
for bonden, er eier en, som spiller en betydeligere rolle i dansk folkelivs-
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
