Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Bondelivsidealet i dets udvikling indenfor de nordiske litteraturer fra renæssancen til vore tider - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.425
;af deres tænkesæt. — Nogle aar senere skulde imidlertid den
romantiske bondelivsdigtning sætte blomst i Bjørnsons bondenoveller. Her
er en stor del af de’ indflydelser, der fra tid til anden har afmerket
sig i romantiken, gledet sammen i én støbning. Disse noveller er en
hel broget aandsretnings billede.
Der er sammenhæng med sagaerne i den knappe form — der siges
saameget i faa ord — i disse følelser, der er saa sterke og alligevel
saa beherskede, — i den pludselig frembrydende vildskab. Men der
er ogsaa noget med folkevisen beslegtet i den drømmende blødhed,
der nu og da betager især kvinderne. Disse indtryk er imidlertid saa
.sammensmeltede, at der fremkommer en helt ny poetisk grundsætning,
et skjønhedsbillede, eget for Bjørnson og tilegnet af en bestemt
generation. Det Bjørnsonske bondelivsideal er videre tilblevet under
indflydelse af den Grundtvigske religiøsitet, af høiskoletanken, af det
arbeide for bondens oplysning og forædling, som just ved denne tid
drives med fuld kraft ogsaa i Norge. Efter at den første norske
romantik har seet væsentlig artistisk paa bonden, møder vi saaledes en
bondelivsskildring, der ved siden af de mest betydningsfulde momenter
i romantiken tillige har i sig optaget grundtanken i Henrik
Wergelands livsverk.
I saa god en jord de Bjørnsonske bondenoveller mangesteds faldt,
og saa meget de bidrog til at bestemme en hel litterær episodes
fysio-nomi, — mødtes de som bekjendt ogsaa af en kraftig protest. Den
protest, der har størst interesse, er Yinjes. Som allerede antydet var
der ogsaa i Norge i femtiaarene kredse, hvor en skeptisk-ironisk
stemning var herskende. Denne stemning er for en del bestemt af indtryk
fra det europæiske aandsliv — desuden var begeistringen for det norsk
nationale, — især den norske bonde, — kjølnet ikke saa lidet hos
mange. Det var hos flere eller en flerhed af romantikerne
underforstaaes at bonden selv, bonden fra bygden, ikke var den, de kunde ofre
sine vers paa, — man fik søge tilbage, til den bonde, der var blit
poetisk paa afstand.
Vinje tør ved denne tid ha ligget under for en misfornøiet, bitter
stemning. Han har neppe heller havt megen sympati for Bjørnson.
Da saa "Arne" udkom, leverede han en ganske skarp og vittig kritik,
hvor han tar "Arne" som en ironi over det nationale stræv, over den
ideale bondebegeistring. Der er i Vinjes kritik to hinanden
modsigende betragtningsmaade!’, som hver især er betegnende. Dels
dømmer han "Arne" ud fra den ældre idealistiske romantik: emnet
var ikke skjønt nok til at være poetisk. Her staar Vinje sammen
med Welhaven. Dels støder det Vinje, at denne bondelivsskildring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
