Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Bondelivsidealet i dets udvikling indenfor de nordiske litteraturer fra renæssancen til vore tider - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.426
ikke er tilstrækkelig realistisk. Denslags bønder som Bjørnsons;
kjender han ikke — af den simple grund, at de ikke eksisterer. Det
er clenne del af Vinjes kritik, som er særlig ment og har betydning :
hans strenge virkelighedssans protesterer mod det romantiske
bondelivsideal. Det er det første betydningsfulde tegn til en modbevægelse.
Det er neppe Vinjes inderste mening, naar han etsteds paastaar, at.
en skildring af almuesfolk aldrig kan bli et digt i ordets sande
betydning. Men det er visselig en ærlig modbydelighed, han nærer for al
denne sygt romantiske kjærlighedslængsel "under skindfælden", og
hans mistillid til den "gilde nordmandskapen" er ganske dybt
begrundet i hans kjendskab til den virkelige "odelsbonde", som ikke
altid er saa ædel og høisindet.
Sekstiaarene igjennem kjæmper der ligesom to retninger i vor
litteratur, en optimistisk-idealistisk, national-bondevenlig, det
romantiske bondelivsideal — og en skeptisk-realistisk. Bjørnson paa den
ene side, Ibsen paa den anden, her "Synnøve" og "Arne" — der
"Per Gynt". Bjørnson følges af de fleste forfattere, hans
bondenoveller blir mønstret for Magdalene Toresen, Kristofer Janson,
Kristian Elster i enkelte af lians ungdomsarbeider. I 1869 faldt det
sterkeste slag mod den nationalromantiske begeistring: Ibsens "De
Unges Forbund". Vi ved, hvilken voldsom forbitrelse den vakte i
den anden leir. Imidlertid opløses det romantiske bondelivsideal ikke
mindst under indflydelse af de former, vort politiske liv ved denne tid
antager. Der var visse egenskaber ved den politiske bonde, der nu
mere og mere tydelig lægger for dagen, at han selv agter at ta styret,
som oprørte den romantiske æstetiker. I "Tora Trundal" har
Kristian Elster git en saadan romantisk æstetiker — Gran — der
efterhaanden blir grundig kvit sin bondevenlighed. Ibsens realistiske
skepsis kommer til at virke sammen med den Jaabækske skillingpolitik.
De arbeider sammen mod et maal: det romantiske bondelivsideals.
opløsning. Og saa kommer der — fra udlandet — en ny strømning.
I begyndelsen af 70-aarene holder Georg Brandes sine
litteraturhistoriske foredrag i Kjøbenhavn.
Det betyder en ny tid i den nordiske digtning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
