Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lou Andreas Salomé: Friedrich Nietzsche i hans Værker. I. Hans Væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.438
af de dybeste Grunde for hans skarpt tilspidsede Individualisme, for
den strenge Betoning af den „Enkelte" som den „Ensomme" i
Nietzsches særegne Betydning. Den „Enkeltes" Historie er fremfor Alt en
Lidelseshistorie og ikke til at jævnføre med en eller anden
almindelig Individualisme, — dens Indhold lyder langt mindre
„Yæren-sig-selv-nok" end: „Selvudhol delse". Naar man betragter hans
Aandsomskiftelsers kvalfulde Op og Ned, læser man Historien om
ligesaa mange selvtilføjede Saar, og det skjuler en langvarig,
smertelig Heltekamp imod sig selv, naar Nietzsche sætter de dristige
Ord over sin Filosofi: „Denne Tænker behøver Ingen, til at modbevise sig:
dertil er han sig selv nok!" (Der Wanderer und sein Schatten 249).
Hans overordentlige Evne til stadigt paany at leve sig ind i den
haardeste Selvovervindelse, stadig paany at føie sig hjemme i hver
ny Erkendelse synes kun at være til for hver Gang paany at lade
Adskillelsen fra det nys Tilkæmpede træde desto mere gribende frem.
„Jeg kommer! Brænd Din Hytte af og gaa mig imøde!" byder
Aanden ham, og med trodsig Haand gør han sig selv husvild og
opsøger paany Mørket, Eventyret og Ørkenen, med Klagen paa Læberne:
„Atter maa jeg løfte min Fod for at vandre, denne trætte, saarede
Fod; og fordi jeg maa, har jeg ofte for det Skønneste, der ikke
kunde holde paa mig, et vredt Tilbageblik, — fordi det ikke kunde
faa holde mig!" (Fröhliche Wissenschaft 309).
Saasnart han føler sig fuldkommen tryg i en Anskuelsesmaade,
opfyldes paa ham selv de Ord: „Den der naar sit Ideal, naar
derved ud over det samme." (Jenseits von Gut und Böse 73. *)
Trangen til at skifte og forny sine Meninger, til at
veksle og forandre sine Anskuelser ligger derfor Nietzsches
Filosofi dybt i Blodet, den er absolut bestemmende for Arten af hans
Erkendelse. Ikke for intet kalder han sig i Slutningssangen fra
„Jenseits von Gut und Böse" en: „Bryder", der altfor ofte betvang sig
selv, — for ofte satte sig op imod egen Kraft — saaret og hæmmet
ved egen Sejr."
Med den Beredvillighedens Heroisme, der forlanger at give sin
egen Overbevisning til Pris, trænger denne Trang i hans Indre
ligefrem i Stedet for Troskab imod Overbevisningen.2) „Vi ville
x) Sammenlign ogsaa „Die fröhliche Wissenschaft" 253: „En skøn Dag
naa vi vort Maal — og peger nu med Stolthed hen paa, hvilke lange Rejser
vi gjorde for dets Skyld. Men derved kom vi saa vidt, at vi ved hvert Sted
ndbildte os at være hjemme/’
2) Derfor kalder han Overbevisningerne for- Sandhedens Fjender:
„Overbevisningerne er fai-ligere Fjender for Sandheden end Løgnen."
(Menschliehes, Allzumenschliches I 483).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
