Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lou Andreas Salomé: Friedrich Nietzsche i hans Værker. I. Hans Væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.440
Over Intet har Nietzsche vel tænkt saa ofte og saa dybt efter,
som over denne hans eget Væsens Gaade, og om Intet kunne vi derfor
i hans Værker finde saa god Oplysning som netop herom: igrunden
bestod alle hans Erkendelsesgaader for ham kun heraf. Jo dybere
han erkendte sig selv, desto mere uforbeholdent blev hele hans
Filosofi til en uhyre Genspejling af hans eget Jegs Billed, — og desto
naivere lagde han dette til Grund for selve Altets Billed som saadant.
Som blandt Filosoferne abstrakte Systematikere have almindeliggjort
deres egne Begreber og deraf udledet en Verdenslovformelighed,
saaledes almindeliggør Nietzsche sin Sjæl til Verdenssjælen. Men for at
tegne hans Billed er det ikke nødvendigt først at føre hans samtlige
Theorier tilbage til ham selv, som det vil ske i de paafølgende
Afsnit. En vis Forstaaelse er ogsaa her mulig, hvor Nietzsche kun
betragtes med Henblik paa hans aandelige Anlæg. Disses Rigdom er
for mangeartet, til at der kan opretholdes en bestemt Orden; hvert
enkelt Talents, hver særegen Aandsdrifts Livlighed og Magtvilje fører
nødvendigt til en aldrig neddysset og beroliget indbyrdes Rivaliseren.
I" Nietzsche levede der, i stadig Ufred, ved Siden af hverandre og
tyranniserende hverandre, en Musiker af høi Begavelse, en Tænker af
frieste Retning, et religiøst Geni og en født Digter. Nietzsche selv
søgte heraf at udlede sin aandelige Individualitets Særegenhed og
udtalte sig hyppigt i indgaaende Samtaler derom.
Han skelnede mellem to store Hovedgrupper af Karakterer:
saadanne, hvis forskellige Rørelser og Drifter er i Harmoni med
hverandre, danne en sund Enhed, og saadanne, hvis Drifter og Rørelser
hæmme og bekrige hverandre. Den første Gruppe sammenlignede
han, — indenfor det enkelte Individ — med Menneskehedens Tilstand,
paa Hjorde væsenets Tid, forud for al politisk Organisation: ligesom
den Enkelte dér kun besidder sin Individualitet og sin Magtfølelse
indenfor et Hele,["den sluttede Hjord, saaledes her de enkelte Drifter
indenfor den sluttede Personlighed, hvis Indbegreb de udgør. De
Naturer derimod, der høre til den anden Gruppe, leve i deres Indre,
som Menneskene vilde leve i Tilfælde af en Krig af Alle imod Alle;
— Personligheden selv opløser sig paa en vis Maade i en umaadelig
Sum af egenmægtige Drift-Personligheder, i en Subjekt-Mangfoldighed.
Denne Tilstand kan kun overvindes, hvis der udefra kan skabes en
højere Magt, en stærkere Autoritet, der forstaar at herske over Alle :
lig en Lov i en Stats1-Organisation, for hvilken der kun existerer
underkastede Myndigheder. Ti hvad i de førstskildrede Naturer gaar
ganske instinktmæssig for sig — den Enkeltes- Indordning under et
Hele — det maa her først erobres og aftvinges de tyranniske Enkelt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
