- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tiende aargang. 1899 /
469

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. August Forel: Om etik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.469

Hin kone tilhører den ukunstlede „klasse". Hun har ikke, saaledes
som de ,,høierestaaende", indbildt sig selv, at hun gjør ,,det gode"
kun af „kjærlighed til Gud". Han er ærligere og oprigtigere, idet
hun baade for sig selv og andre tilstaar dette egoistiske motiv ved
sin næstekjæidighed.

Skal vi da, pukkende paa Göthes udtalelse, med et overlegent
smil overlade etiken til entusiasterne og fanatikerne og alt videre til
Kismet med et „efter mig syndfloden"?

Dette spørgsmaal er vel værd en nærmere prøvelse.

Man kan forøvrigt tænke om friheden, som man vil: følgende
ugjendrivelige kjendsgjerninger staar dog fast:

Vore viljesafgjørelser er betingede, d. v. s.: de er begrundede i
de i hjernen raadende kræfter. Disse hjernekræfter er selv
resultater af arvede energier, i forening med paavirkninger gjennem
sanserne og ved bevægelsen i livets løb. Vel! Dette maa man
ubetinget indrømme determinismen. Dige til det punkt hævder kausalitetens
lov og loven for energiens vedligeholdelse sin fulde ret og sin fulde
gyldighed. Men spørger vi, hvorfra det altsammen kommer og hvor
det bliver af, hvoraf det kommer, at kræfternes spil og modspil kan
føre til en tænkende, følende og villende hjernes opstaaen, hvortil den
er bestemt og hvad høiere der vel kan være eller opstaa i verdensaltet,
da bliver den menneskelige erkjendclsesevne os svaret skyldig, d. v. s.:
ord og sentenser maa nu erstatte den manglende viden. Den
saakaldte positive kristne indbilder sig at kjende Guds veie og hensigter
ifølge en aabenbaring; repræsentanten for videnskaben tror at have
sagt noget med den smukke frase „en mekanisk forklaring af verden",
og lægger ikke merke til, at mekaniken kun forklarer de sekundære
relationer mellem fænomenerne indbyrdes, eller han taler endog om
tilfældet uden at bemerke, at han derved slaar sine egne love ihjel.
Filosofen endelig holder sig ialmindelighed forpligtet til at krone sit
liv med en egen metafysik og dreier sig dog stadig kun omkring
indenfor den menneskelige endeligheds og begrænsnings ring.

Merkelig nok pleier Homo sapiens ingensteds føie sig saa sikker
og seiersbevidst som just paa hine metafysiske høider, om hvilke
han intet ved, og af hvilke han intet kan forstaa. Maaske føler han
sig just her saa uangribelig af den grund, at intet andet menneske ved
mere derom end han selv, og at i saadan en taage skomageren ser
ligesaa klart eller utydelig som den lærde eller overpresten.

Lad metafysik være metafysik, ærede hr. geheimeraad, pave eller
overprest! Min og skomagerens metafysik gjælder ligesaameget som
Deres; lad dog hvert mennekke faa beholde den illusion, som er bleven

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:17 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1899/0473.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free