Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. August Forel: Om etik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.470
ham saa kjær, saalænge den ikke kommer ind paa erkjendelsesevnens
gebet. Videnskabelig seet er Deres ikke en døit mere værd end hans!
Kun maa jeg bede om ikke at forveksle psykologi med metafysik.
Den første henhører under viden, den anden under tro; dette maa vi
holde fast paa.
Og om vi nu altsaa — dette er nemlig den anden ubestridelige
hoved-kjendsgjeruing — uforbeholdent maa medgive, at vor
menneskelige vilje er psykologisk betinget, d. v. s.: kausalt bestemt inden
de erkjendelsen underkastede fænomeners omraade, saa er dermed
endnu intet afgjort med hensyn til det metafysiske spørgsmaal:
„fatalistisk prædestination eller fri metafysisk evolution?" Vistnok vil
dette for mange ikke synes begribeligt, og dog er det bogstavelig sandt.
Enhver af mine viljes-ytringer kan som sær-fænomen være udslaget af
en samling af arvelige potenser og livsopfatninger i min hjerne, —
og alligevel kan verdensaltets, for menneskene evig ufattelige, første
aarsag i sit væsen være fri, d. v. s.: aabne adgangen til forskjellige
muligheder af udviklingen og endemaal. Med andre ord: den kausale
betingethed inden det os tilgjængelige kompleks af fænomener beviser
paa ingen maade en absolut fatalistisk prædestination af verdensaltets
forskjellige gjenstande. Mange kjendsgjerninger, som f. eks.:
perturbationerne og de infinitesimale variationer inden de saakaldte
astronomiske og fysikalske loves omraade taler snarere for end imod.
Den almindelig begaaede feil bestaar deri, at vi pleier at anse
som en essentiel frihed vor paa ubekjendskab med de forudsatte
fysiologiske eller psykologiske aarsager for vor viljesafgjørelse
baserede subjektive friheds-illussion. Betingetheden indrømmer vi
i det allerhøeiste kun hos de sindssyge eller ved vore lavere
drifter og automatiske ytringer, idet vi for vore overlagte
beslutninger reserverer en absolut frihed, hvad der er feilagtigt. En
instinktiv impuls, — ja selv en stens fald — kan, metafysisk seet,
være ligesaa fri som en diplomats allerslueste kombination eller en
lærd mands skjønneste og sindrigste opfindelse. Vistnok er den sidste
slags for os meget mere interessant, iethvertfald allerede paa grund
af sin større komplikation og rækkevidde for menneskeheden, mere
værdifuld. Og dermed kommer vi til at maatte anerkjende to slags
frihed.
En videnskabelig bestemmelig, relativ frihed, som subjektivt er
en illusion, hvis reelle grundlag dog hviler paa en stor komplicerthed,
frihed og — fremforalt — plasticitet i de til grund for den liggende
hjernevirksomheder. Afpassende sig adækvat kompliceret efter alle
slags forhold og reagerende ved den mindste pirring er denne art af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
