Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - René Doumic: Den litterære situation i Frankrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Rene Doumic.
grunde, idet den opgir sig selv og fortaber sig i ubestemte,
flygtende perspektiver. Denne slags skepticisme er her i Frankrige
uden forfædre. Man finder ikke noget tilsvarende, hverken i
Montaignes reserverede kløgt, som aldrig forvildede sig ind paa
omraader, den ikke beherskede, eller i oplysningstidens vantro,
som førte sin kamp med en fanatismes hele livskraft og
begeistring. Men ligesom denne skepticisme strider mod vore
traditioner og vor historie, saaledes strider den ogsaa mod lovene for
den menneskelige aand, som higer mod vished og bekræftelse.
Ikke mindre «umenneskelig» er den ironi, inden hvilken
forfatterne nu i lang tid har indgjærdet sig. Lad os her vogte
os for at blande sammen ting, som er meget forskjellige, selv
om man er vant til at betegne dem med samme ord. Den ironi,
som kun er en form for spot, er en stilart, som er ligesaa god
som en anden, og om hvilken man kun kan sige, at
middelmaadighed her er mere usmagelig end andetsteds. Lige fra Les
Provinciales har denne form havt borgerret i vor litteratur. Men
den ironi, som det her gjælder, er noget ganske andet. Det er
en attitude, som hos indehaveren forudsætter et helt aandsarbeide,
et helt ensemble af følelser, af hvilke den første er bevidstheden
om hans egen overlegenhed. Høit hævet over alle andre
mennesker lader han sig ikke imponere af de plumpe illusioner, hvori
de lader sig fänge; som et klartskuende vidne til deres
taabelighed ser han paa dem ovenfra nedad med foragtelig medlidenhed
og transcendental ringeagt. Fremmed for deres lidenskaber og
løsnet fra deres interesser bevarer han lilskuerens ro uden at
bryde sig om noget andet encl at vaage over sin elegante positur.
Befriet fra de fordomme, som menneskeheden til enhver tid har
levet paa, har han fuldt ud rede paa, hvad det er for løgne og
uvidenhed den almindelige moral er lavet af, og han udsætter
sig ikke for at blive taget for en «dydig alvorsmand». — Han
tvinges jo til at acceptere de antagne love, til at træde indenfor
den almindelige aktivitets ramme og til en vis grad selv at gjøre
sin gjerning, men han sørger for at holde sig hævet over sit
arbeide og vecl et næsten umerkeligt smil at minde os om, at
han ikke tar det for alvor. Stakkars dem, som er saa enfoldige
at tro paa det, de gjør! Alt, hvad der pleier at sætte andre
mennesker i bevægelse, at faa cleres hjerter til at slaa, at
begeistre dem, at faa dem til at udsætte sig for lidelser, — enhver
ærgjerrighed, ethvert haab, enhver ædel og smertefuld drøm
vækker i hans sjæl idethøieste en indifferent nysgjerrighed. For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
