Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - René Doumic: Den litterære situation i Frankrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Rene Doumic.
anden etikette, prydet, som det sig sømmede, med en pedantisk
og lidet rammende benævnelse. Thi pessimisme og optimisme
betegner kun hypotheser til forklaring af verdenssystemet og
fortæller ingenting om sine forkynderes aandelige dispositioner; der
er ingen selvmodsigelse i al tænke sig en trist optimist eller en
glad pessimist. Heller ikke havde flesteparten af dem, som gjorde
sig til af at kalde sig pessimister, spekuleret synderlig over
verdenssystemet eller lænkt stort over livets vilkaar, hvad der var
saameget desto rimeligere, da de i almindelighed var meget unge.
Men de var allerede modløse og trætte af alt, saaledes som den
ældre generation havde været. Men der var dog endnu et slags
storhed over fortvilelsen, saaledes som den fremtraadte hos Réné,
Obermanne, hos de byronske og romantiske helte. Deres
desillusion kom for en stor del deraf, at de havde hengivet sig til
altfor skjønne drømme; og det er nobelt at kunne bli skuffet.
Deres deklamerende og lyriske veltalenhed gik over til revolte.
Men vore pessimister, de har ikke drømt, de er ikke faldt ned
fra en høide, de er ganske prosaisk vandret ind i denne
farveløse tristhed, uden poesi, uden eclat, og de er altfor svækkede
til at gjøre revolte. — En tristhed, som er sammensat af
selvforagt, udygtighed til livet, magtesløshed, frygt for anstrengelse,
en dovenskab, som møder alle livets opgaver meel det samme
monotone: hvad skal det være godt for?
Til gunst for denne den franske aands svækkelse, og dragende
fordel af dens magtesløshed kom nu, da breschen først engang
var aabnet, den litterære kosmopolitisme. De fremmede
litteraturers invasion, og den voldsomme, sløiende reklame for dem
er et af de karakteristiske træk fra den periode, vi studerer.
Man misforstaa mig ikke; det er langt fra mig at ville lasteden
nyvakte interesse, som gaar ud paa at gjøre os den europæiske
litteraturs mesterverker tilgjængelige. Jeg er ikke blind for den
rigdom, vor litteratur mere end én gang har erhvervet ved at
assimilere sig fremmede elementer. Men det, som del her netop
kommer an paa, at man naar frem til, er virkelig at assimilere
sig dem, at gjøre dem til kjød af vort kjød og blod af vort blod.
Og det har vor litteratur i den sidste tid ikke været i stand til
at gjøre. Disse nye, ufordøiede elementer har kun bidraget til
at forstyrre vor nationalaands ligevegt og harmoni. Istedetfor at
nærme os den fremmede aand med interesse og forbehold har vi
overgivet os til den uden mistillid. Istedetfor at søge efter det,
som paa nogen maade kunde være overensstemmende med vor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
