Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - René Doumic: Den litterære situation i Frankrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den litterære situation i Frankrige.
61
tradition, var det netop det, som laa os fjernest, som var os
modsat og fjendtlig, at vi helst smagte paa. Vi beundrede alt fremmed
og vi ofrede uden et suk alle franske verker. Manien for det
udenlandske blev ganske tøilesløs og intolerant, det blev en
formelig selet, som fik sine adepter, sine fanatikere og sine
krampepatienter. Ja, se paa tolstojanerne, ibsenianerne og
nietszchkianerne, naar de faar sine anfald; men for guds skyld,
forsøg ikke paa at berolige dem! Det varer ikke længe, før man
har lært dem at kjende; thi det er bestandig de samme. Urolige,
exalterede, optagne og travle løber denne flok foran enhver kultus,
naar den bare kommer langt borte fra og kommer sidst. De
griber med iver enhver ny mesters theorier uden derfor at gi
afkald paa clen foregaaende mesters. De lærer dilettantisme hos
Amiel, nihilisme hos Turgenjew, evangelisme hos Tolstoj,
individualisme hos Ibsen og overmenneskefilosofi hos Nietszchke. Nu
staar paa den ene side utvilsomt enhver af disse theorier i
modsigelse med vore nedarvede ideer og med vor aands væsen
idet-heletaget; og paa den anden side staar de i modsigelse meel
hverandre indbyrdes. Tænk saa paa, hvilken forvirring i de
hjerner, som optar dem paa én gang. For et kaos! For et
anarki! Dette er noget, som man ikke har lagt synderlig merke
til, men som engang maa siges. Ved at lede folk bort fra de
traditionelle veie, ved at udsætte dem for indbyrdes stridende
indflydelser, har kosmopolitismen for mange fremragende aander
været en anarkismens skole.
Det er imidlertid ikke fra det intellektuelle synspunkt, at
kosmopolitismens største fare viser sig. I en særlig rammende
passus havde Bourget allerede pegt paa den moralske fare:
«Moralisten tvinges til at erkjende, at nationerne taber meget
mere, end de vinder, paa at forlade det strøg af jorden, hvor de
er voxet op. Det, som vi kalder en familje, er altid blevet til
gjennem et langt liv af generationer paa den samme jordplet.
Forat den menneskelige plante skal kunne voxe sig kraftig og
blive istand til at bære spirer, som er endnu kraftigere, er det
nødvendigt, at den gjennem et dagligt og underjordisk arbeide
stadig absorberer i sig al den fysiske og moralske saft, som flyder
fra et bestemt sted. Det gjælder, at et klima gaar over i vort
blod med hele sin bløde eller vilde poesi, med alle de egenskaber,
som frembringes gjennem en anstrengt kamp mod de altid
samme vanskeligheder.» Hvad Bourget her siger om det
kosmopolitiske liv, som tilbringes omkring paa de forskjelligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
