Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - René Doumic: Den litterære situation i Frankrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den litterære situation i Frankrige.
63
har en urolig indbildningskraft, en letvakt fortvilelse, — — —
Jeg har for megen fantasi, samvittighed og skarpsindighed og
ikke nok karakter Kun det theoretiske liv har nok elasticitet,
grænseløshed og fornyelsesevne. Det praktiske liv bringer mig
til at vige tilhage. Og dog tiltrækker det mig og vækker min
længsel. Især kan familjelivet med dets betagende magt og dybe
moralitet næsten lokke mig som en pligt. Det ideal forfølger
mig endogsaa stundom — — — det fremkalder ofte billeder, som
beruser mig; men jeg støder det fra mig, fordi ethvert haab er
et æg, hvoraf der kan udgaa en slange istedetfor en due.»
Lad os ikke opholde os over denne germaniserende schweizers
slette stil. Men lad os bare lænke paa den sjælstilstand, han
beskriver; det er helt igjennem en opløsningstilstand. Sæt ved
siden af hinanden et vist antal af væsener, som er saaledes
blottede for karakter, for vilje, udygtige til samfundsvirksomhed, til
fællesliv og idetheletaget til livet. Hvad vil der blive af den
indbyrdes forstaaelse og den subordination, uden hvilke et
samfund ikke kan existere? Hvilket ideal vil her kunne fremkalde
og opretholde en fælles bestræbelse? Hvor er den traditionens
kontinuitet, som har sin rod dybt i fortiden og derigjennem
tillader et folk at skue mod fremtiden? Vi overværer al realitets
og al energis undergang. Alt falder fra hinanden; molekulerne
frigjør sig for den lov, i kraft af hvilken enhver organisme
bestaar, og ophører at virke i fællesskab. Det er døden ved
dekomposition og opløsning.
Denne sygelige tilstand maatte selvfølgelig ha en aarsag, om
den ikke havde flere. Man har heller ikke undladt at søge disse
aarsager, og man har fundet dem af alle sorter. Var denne
udmattelse resultatet af den uundgaaelige depression, som fulgte
efter nederlaget? Virkningerne af den slags tilfældige og ydre
aarsager afhænger af den organisme, de virker paa; hos
folkeslag, som endnu ikke er blevet blodfattige, har man tvertimod
seet, at krænkelsen over et nederlag har vakt og opretholdt
energien. Eller var det følgen af en altfor lang fredsperiode? Nei,
ethvert forsøg paa at forklare et fænomen ved et andet fænomen,
som ikke er af samme natur, kan ikke føre til nogen paalidelig
slutning. Naar talen er om moralske fænomener, maa vi ogsaa
søge aarsagerne i den moralske verden. — Og denne moralske
aarsag viser sig her uden vanskelighed og paatrænger sig os
med selvfølgelighedens klarhed. Vildfarelsen og feilen hos den
generation, som nu aflægger sit regnskab, det var, at den gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
