Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - René Doumic: Den litterære situation i Frankrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Rene Doumic.
kunsten udelukkende til et nydelsesmiddel, og at den,
gjennem-alle litterære former, intet andet søgte end sit eget behag. Dens
ideal var et ideal for aandsepikuræere og for hjernevellystige.
Det er det princip, man gjenfinder paa bunden af alle disse
sygelige tilstande. Thi dilettanten er ikke simpelthen skeptiker, han
er skepticismens epikuræer: han vil forstaa alt for at smage paa
alt, og af alle tankens former vil han uddrage den sum af behag,
som de indeholder. Han ved, at overalt hvor vi binder vort
hjerte, der gaar vi lidelser imøde, og derfor søger han at frigjøre
sig for lidenskaberne, at løse sig fra alt det, som kunde gi
anledning til saar, og at virkeliggjøre i sit indre den tilstand af
fuldstændig indifferentisme, i kraft af hvilken hele verdens
tummel ikke synes os mere end en leg, arrangeret for vor fornøielse.
Det er kun, naar vore følelser udgaar fra vort væsens inderste,
at de blir smertefulde; men den bevægelse, som forbliver let og’
kun streifer overfladen, har derimod sin charme og sødme. Det
er en følelsens eiendommelighed, at den meget hurtig sløves;
for den, som søger sensationerne, beslaar vanskeligheden i
stadig at fornye dem ved at variere dem. Og hertil tjener
kosmopolitismen ham. Han kommer ind i maader at tænke paa,
som er forskjellige fra dem, han er vant til, og som har tabt sin
smag ved vanen; han tilegner sig nogenlunde den sum af
for-nøielser, som enhver nation har frembragt ved sin civilisations
ophobede bestræbelser. Men sensationerne forefindes ikke i
ubegrænset antal, og saa maa han raff’inere dem for at naa frem til
de sjeldne, exceptionelle og abnorme. Men man ved imidlertid,
at fornøielsen undflyr dem, som søger den, og netop fordi de har
søgt den. Og dette er da deres straf, som har troet, at nydelse
er livets maal: fra bunden af selve nydelsen ser de hæve sig et
ubestemt fantom af bitterhed og melankoli. Dette er i
virkeligheden og afklædt al frasepynt summen af de følelser, hvorpaa
denne generation har levet: analyserer man den, finder man kun
dovenskab, egoisme, nydelsessyge og feighed.
Og da nu en generations skribenter er den følgende
generations opdragere, saa indser man let, hvilken lærddom der maatte
uddrages af hele denne forførende og enerverende litteratur.
Udelukkende at tænke paa sin egen tilfredsstillelse, drage fordel
af det otium, andre har muliggjort for os, i fornøielser at
bort-sløse den kapital, som var erhvervet ved de foregaaende
generationers arbeide, det var det raad, denne litteratur gav ungdommen.
Og ungdommen var kun altfor oplagt til at høre paa den. Læg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
