Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adolf Langsted: Vaarbrud - Scene V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 Adolf Langsted.
Olaus
(betagen).
Hvor du er høi og hellig! —
Fru Marta.
Ja! — jeg er dødens brud.
Du veed, at den, som elsker, har set og kjender Gud.
Og den, som ser Gud Herren — om end alt kjød er hø —
han skal, saa sandt Gud lever, — i evighed ej dø.
Olaus.
O rigdoms dyb af naade! Alt himlen mig har hørt;
ad kjærlighedens veje har Gud dig himmelført.
Hvor skjønt, at livet bunder i kjærlighedens drøm.
Fru Marta.
Der fejler du, Olaus. Ej kjærlighed er drøm,
den er Guds væsens aande og evighedens strøm.
Men uden den er livet kun som et drømmelog,
som en forseglet kilde, — et ufortolket sprog.
Kor fra kapellet.
Hellige Frelser! sejersæle, milde!
Før os i ørken til en vandrig kilde.
Giv os at skue midt i smertedaaben
himmelen aaben! —
(Lang Pause).
Fru Marta.
Jeg føier det, Olaus! det bær’ mod vaarbrud nu!
Alt isens panser smelter, og solvarm er min hu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
