Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Den ethiske dom om menneskeligt liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Deri ethiske dom om menneskeligt liv.
113
Vor dom har faldet saa ud, som af sig selv: Tag føden
bort, og det gaar mennesket som dyret: Han dør. Regn
hjernen fra, og hvad der bliver igjen, er lig den anorganiske
natur: Uden tanke! Men lad et menneskes evne til at
vurdere noget komme i vildspor, og vi har intet at
sammenligne den ulykkelige med, hverken dyr eller sten. Han er
et umenneske. Ikke altsaa da naar næringen er i ulave.
Heller ikke naar hans tanke kommer tilkort. Men naar
han handler lovløst, lever følelsesløst. Saaledes kan
mennesket siges at have sit adelsmerke i sin evne til at
handle efter love, samt i den rige verden af følelser han
■fostrer i sit indre. Dyret kan lystre sin herre; det kan løfte
øiet mod himlen saa godt som mennesket kan det; men
intet blik i uendeligheden fylder det med sælsom følelse.
For dyret er en stjerne intet mere end en glo i asken. Og
det har intet grubleri over hvad det selv gjorde igaar, eller
hvad mening dets liv har idag.
Dyret har ikke saaledes som mennesket en udviklet
evne til at udføre ver di domme. Men vurderingen selv,
som det gjælder, har dobbel karakter. Den gaar tildels ud
paa om noget er skjønt eller ikke skjønt, tildels ud paa
om noget er godt eller ikke godt.
Og nu synes det bedst at det stof vi skal arbeide med
deles ind og fattes sammen paa følgende maade:
Vurdering af skjønt og uskjønt falder ind under
æsthetikere Vurdering af godt eller ondt under moralen.
Begge disse grene, æsthetik og moral, fattes saa sammen
under navnet et hi ken, som altsaa sigter paa alt menneskeligt
handleliv (fraregnet den del af det naturligvis som psychologien
har at fortælle om ’).
Med de tre ord som jeg her har stemplet paa saadan maade,
forholder det sig saaledes: Æsthetik kommer af et græsk ord
aiö9àvF.a9-ai, som mener at opfatte, føie. Mor-al er dannet efter det
latinske ord mos, som betyder en regel, det regelmæssige, skik og brug.
Det latinske filosofiske udtryk er dannet efter det græske ^9-oç eller
eft-oç, som egentlig mente det eiendommelige, dernæst bopæl, vane,
et menneskes almindelige ferd og holdning. Ordene æsthelik, moral og
elhik har nu tiderne nedigjennem været brugt paa forskjellig maade.
Man overraskes over stundom at finde æsthetik brugt indenfor
erkjendelseslæren. Saaledes hos Kant. Den almindelige brug af ordet
gaar, som man ved, paa den kunstneriske opfatning eller virksomhed.
Begreberne ethik og moral har saa faaet nær samme indhold. Dog
8 — Samtiden. 1900.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
