Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Den ethiske dom om menneskeligt liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Deri ethiske dom om menneskeligt liv.
115
den kan stige til den høieste grad af sjælelig spænding.
Exempel: Vandreren som retter blikket iagttagende paa et
vakkert landskab, og kunstneren som skaber. Fælles for
den hele æsthetik er, at lystfornemmelsen er direkte
knyttet til det indtryk som den handlende har og søger
at kalde frem hos andre. Jeg glædes naar jeg hører, at en
fattig stakkel i nabolaget er hjulpen. (Her er en
moralfølelse vakt.) Men jeg har ingen æsthetisk følelse, fordi om
jeg hører a t en anden havde en kunstnydelse. Jeg maa
have indholdet selv levende tolket, saaledes at jeg med
sanselig inderlighed kommer tingen nær, skal jeg
«være med».
Saameget om de specielle sjælelige betingelser for
æsthetiske livsytringer. Det vil blive klarere hvad vi taler
om, naar vi søger at nævne hvilke disse livsytringer er,
hvad der i det væsentlige er det æsthetiske livs indhold.
Æsthetisk lystfornemmelse vaagner ved saadant som vor
sanseopfatning og vore følelser i deres tine forgreninger
knytter sig til, saaledes som vi er legemlig bygget og
sjælelig dannet. De kommer, disse lystfornemmelser, fra
drifter som stilles tilfreds, sport som skjærper sanserne og
øger livsfølelsen, fra utallige stemninger, som
kjøns-modsætningen kalder frem, fra naturskjønhed, unge og
glade omgivelser, vid, leg, videnskabelig syssel, erhverv at’
kundskaber ogsaa i tilfælde hvor den praktiske brug af dem
ligger fjernt. Det største omraade er endnu ikke nævnt.
Det kommer strax.
Æsthetiken er ligesaa fuldt en gjenstand for videnskabelig
forskning som nogen anden del af filosofien. Saaledes kan
der ogsaa her søges og peges paa love som er nødvendig
tilstede. Disse love kommer særlig tilsyne ved en vis
gruppe af æsthetiske livsytringer. Denne gruppe er de
frie kunster: bygningskunst, billedhuggerkunst, maleri,
tonekunst, digtekunst. Filosofien staar i dobbelt henseende
interesseret ligeoverfor de foreteelser som det her dreier sig
om. Den søger at forstaa, hvordan det hænger sammen
med kunstytringens oprindelse, sjælelig seet; hvorledes
fantasilivet bliver skabende; og den søger at forklare,
hvorledes disse æsthetiske livsytringer udfolder sig. Der er
da her to væsentlige ting at fremhæve; deri ene ytrer en
erfaringssandhed (er en empirisk lov). Den auden viser hen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
