Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Den ethiske dom om menneskeligt liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Anathon Aall.
paa en verdidom. Den ene af de to æsthetiske
almensætninger vil jeg kalde lovén om den ideale
proportionalitet, om overensstemmelse mellem personlig tilstand
og ethisk maal. Vi ser det modnere menneske, d. e.
mennesket med en større skat af erfaring, slippe visse
ytringer af æsthetisk liv og vende sig til andre. Hvor
eide blevet af for os, de lege som engang fyldte vor sjæl som
gut? En evig vexling linder sted meel de former som
lystfølelsen knytter sig til. Nye spor trækkes op, bestemt ved
evner, anlæg, opdragelse, specielle erfaringer.
Den anden sandhed er loven om udvikling henimod
f u ldkommenhe d. Fuldkommen hed er et meget svævende
begreb, men tyder dog hen paa retningen paa en maade
man ikke tager feil af. Her mener loven det, at vi ordner
æsthetiske livssysler i en stige med høiere og lavere trin.
Hvilke trin er de lavere, hvilke de høiere er for os i de
enkelte tilfælde afgjort med den almindelige tilstand vi lever
i — meel vor kultur som vi kalder det. Denne fører
tydelig tale. Den underordner i vor følelse een form og
giver prisen til en anden. Tydelig forstaar vi dette, naar vi
ser hen til kunsten. En cirkusopvisning taber sig ligeoverfor
en kunstnerisk koncert. En munter karikatur i Fliegende
Blätter blegner for et billede af van Dyck.
1 fald som disse har ogsaa følelser virket bestemmende
med, som rækker ud over det rent æsthetiske og tilhører
en verden mættet med egne reflexioner. Men lad det holdes
fast, at der er en verden, hvor verdierne er rent æsthetiske
et menneskeligt naturliv kan man sige, lig den øvrige verden
hvis spil af kræfter vi er vidne til. Mennesket lever
sjæleligt som et væsen som bevæger sig, nyder, arbeider,,
just som planterne vi ser have sin vaar og sin sommer,
dyret sin leg, sit friliv.
II. Helt forskjelligt fra det ovenskildrede æsthetiske
omraade og overhoved forskjellig fra alle de andre kredse af
clet filosofiske fag er moralen.
Vi har karakteriseret det æsthetiske livsomraade, vi har
at gjøre rede for hvad der er morallivets indhold. I
moralenstifter vi bekjendtskab med et helt system af love.
Videnskabelige love er ellers love som man iagttager. I
moralen har de interesse som love af anden virkning, nemlig
som love der byder, love som holdes. Selve den filosofiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
