Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Den ethiske dom om menneskeligt liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Deri ethiske dom om menneskeligt liv.
117
gjenstand skifter dermed karakter. Det er vigtigt at denne
kjendsgjerning ikke misopfattes. Der kan ikke stilles
videnskaben en opgave gaaende ud paa at arbeide ud og
foreskrive visse love for menneskebeden, som da i tilfælde
skulde tænkes at stifte kjendskab til de moralske textbøger
og lægge sig dem paa hjerte. Man mindes uvilkaarlig
Xerxes som piskede havet. Et indfald, ikke blot uden frugt,
men uden mening! Hvad merkede Atlanteren til, at han
satte nogle favne af Dardanellerne i skum? Og hvad
virkning havde det for Dardanellerne selv? Men man kan
søge et resultat paa anden maade. Lader der sig, af livet
saaledes som det leves og har været levet, udlede erfaringer
iif saadan regelmæssighed, at et lovmæssigt forhold er pegt
ud som mønster? Utvilsomt! Saa broget som det moralske
erfaringsliv ser ud, saa har vi dog her nævnt det punkt som
vort haab om løsning maa knytte sig til. At lytte til livets
egne erfaringer bliver eneste methode vi kan følge med
sikkerhed. Vi maa lade udviklingen fortælle om drivfølelsen,
■erfaringen bestemme verdien, livet tolke livet. Livet, som
gjenstand for iagttagelse og erfaring, er imidlertid en sum
■af kjendsgjerninger realiseret ved legemlige menneskevæsener.
Dette minder os om hvad vi først og fremst har at gjøre
rede for ved moralen, nemlig dens psychologiske
grundlag.
Dette maa blive, til en vis grad, ligt det psychologiske
grundlag for det som vi kaldte den filosofiske æsthetik. I
moralen som inden æsthetiken har vi en handling, naar en
lystfølelse vækker en bevægelsesforestilling, som igjen kalder
frem en gruppe af forestillinger og følelser. Der er altsaa
noget som er fælles for æsthetisk og moralsk livsytring.
Men saa er der igjen noget i henseende til clet psychlogiske
grundlag som er forskjelligt i de to tilfælde. I æsthetiken
er det ledende motiv, eller det som skaber bevægelsen, et
direkte sanseindtryk, en umiddelbar følelse. Kunsten skyr
reflexion. Det er en almindelig erfaring, at det som gjør
indtryk af at være spekuleret ud, kan spilde aldeles hele
lysten ved at have med sagen at gjøre. Det er et sørgeligt
vidnesbyrd om hvor forkrøblet vort æsthetiske instinkt har
været hjemme i Norge, dette at vor lyrik ligetil senere ticl
har været fuld af vise betragtninger og indviklede udtalelser,
istedetfor at være klare og enkle vibreringer af de strenge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
