Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Den ethiske dom om menneskeligt liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Anathon Aall.
paa hvilke hjertet spiller sin musik. Tager vi saa til
gjengjæld en Göthe eller en Heine for os, lytter til disse
vers saa simple og ligetil, at man kunde tænke sig et barn
havde fundet paa dem . . . hvor overbevisende taler de ikke
om, at kunsten er et umiddelbart udtryk for enkle indtryk l
Men kunsten er en skov, som giver tilbage som ekko hvad
menneskets æsthetiske begjær raaber paa. Saa bliver vi
altsaa staaende ved den kjendsgjerning at reflexionen er en
fremmed, ja fiendtlig foreteelse der hvor det dreier sig om
æsthetisk livsytring.
Med moralen forholder det sig lige omvendt. Her er
lystfølelsen som volder handlingen eller giver aarsag til
dommen, knyttet til mere sammensatte tankeforbindelser.
Moralen hviler paa et underlag af visse ideassociationer
(overveielser.)
Disse associationer er de moralske maal. Og til disse
maal staar den handlende i et eget forhold. Disse maal
gjør den moralske handling, filosofisk seet, til noget for sig.
Vi udtrykker dette ved at sige, at noget bør ske; at det er
pligt at gjøre clet; undladelse er urigtig, noget man har
skyld for. — Det er en eiendommelig del af livet som
hermed er tydet hen paa. Man mener, at det særlig
menneskelige ved os ligger navnlig i det moralske. Og
saadan er det ogsaa. Dyret har ingen pligt, Det har
driftsliv, mere eller mindre reguleret ved erfaringer og
dressur. For mennesket giver det derimod et afgjørende
kjendemerke at det gaar moralsk til valgs. Eneste
kjende-rnerke er det ikke. Ogsaa det æsthetiske livsanlæg giver
mennesket dets særmerke. Af’ de to maalestokke, den
æsthetiske og den moralske, er vi opdragen til at give den
første en ringere verdi, den ßidste en høiere verdi og forrang
i magt. Der er mundheld som vidner om hvor let man
kan tage det med det som er skjønt, saasandt det ikke har
sikret sig rettens magt. Sammenlign udtryk som: Du kan
pent gjøre saa eller saa, alligevel bliver sagen den at osv.;
og det franske: tu as beau f’aire. Hvorom alting er, saa
har vi at erkjende at der er ikke ett men to omraader at
gjøre med i livet: baade det æsthetiske og det moralske
omraade, — og de maa ikke blandes sammen. Forskjellen
i det psychologiske grundlag reiser allerede strax krav om
at vi indrømmer hvert af de to omraader en særstilling i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
