Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Den ethiske dom om menneskeligt liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Deri ethiske dom om menneskeligt liv.
119
livet. Og, isandhed, megen forvirring og megen unødig strid
kunde været undgaoet hvis her rette forhold var indsat.
Bedre forstand paa sagen vil maatte indvarsle opsving i
ethisk erkjendelse og saaledes fremme den aandelige kultur.
Lad os derför se nærmere paa vore begreber.
III. Æsthetiken handlede om mennesket drevet af en
lystfølelse som var vakt ved sanselig opfatning
(skjønhedsindtryk, organisk lystfornemmelse). Moralsk handling
kommer istand ved en levende forestilling om noget som er
ønskeligt i henseende til vor sjæls tilstand og tingenes
almindelige natur. I sine virkninger griber æsthetiske
oplevelser og moralske drifter let over i hinanden. Somme
æsthetiske oplevelser virker gavnlig for den moralske
karakterdannelse. Overdreven æsthetisk nydelse bringer
mennesket moralsk paa afveie. Men lige sikkert er, at de
to livsomraader er forskjellig i art og selvstændig i væsen,
ogsaa om cle har mødepunkter ved grænsen. At forlange
ubrudt overensstemmelse er at overse tinheden i vor
sjælelige bygning, og kan løbe ud i krænkelse af naturens
orden. Men naturens orden er livets tale, og da livet har
sin ret, som vi siger, skal vi se, at dette i sin grund ogsaa
er umoralsk (plumphed, raahed eller endog brutalitet.) Ser
vi til vil vi ogsaa tinde, at ved siden af de tilfælde, hvor det
æsthetiske og det moralske gaar haand i haand, er der
andre tilfælde, hvor det ene har een sort virkning, det andet
slaar ud i en anden retning. Jeg nævner exempler: I den
skotske historie læser vi om en strid mellem Jarl Murray
og hans halvsøster Maria Stuart. Der hersker neppe nogen
uenighed om, at den første af disse to repræsenterer den
moralske overlegenhed, og alligevel vil ikke selv de bedste
mennesker kanske kunne bare sig for at sympathisere med
den fagre dronning. Endnu tydeligere træder kanske hos
mange kampen mellem moralsk bifald og æsthetisk respekt
frem, naar man tænker paa følgende tilfælde: Macaulay
skildrer, hvorledes John Knox en dag træder ind i en at’
hoffets saloner og her tinder et selskab af letlivede og
letklædte clamer ferdig til at træde ind i balsalen. Den
mørke skotte fandt her en sjelden leilighed til at tolke dem
sine alvorlige livsprinciper, og han gik derfor lige løs paa
de glade gjæster meel det spørgsmaal: I som nu er saa
vellystig og glad, hvorledes vil I være tilmode, naar I en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
