Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Den ethiske dom om menneskeligt liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anathon Aall.
dag træder frem for dommen ? Og hvor vil I have al eders
stas og eders smykker, naar eders kjød ligger og raadner i
graven? Hvilken profet den John Knox, og hvilken utaalelig
tværdriver! Studerer man idethele livet under synsvinkel
af det problem jeg her har reist, vil månge underlige
foreteelser dukke op. Man vil se at modsætningerne staar side
om side. Ernst ist das Leben, heiter ist die Kunst, siger
et tvsk digterord. Den sidste af de to sætninger er sand,
men da kunsten ogsaa har sin part i livet, saa er første
sætning kun sand til en grad. Ikke blot alvoret, ogsaa
humøret har sin historie, og smilet har sin egen filosofi.
I selve det puritanske bedemands-parlament listede spøgen
sig ind og legte med — bibelsteder. Hvo som ikke tror,
bliver fordømt, Burns . . . saaledes havde man at tiltale
parlamentsmedlemmet, altid med et bibelsprog foran, men
det blev støt forkortet til «fordømte Burns», om jeg husker
anekdoten rigtig. I middelalderens kirker havde
geistligheden at føre den hellige samtale med Gud paa menneskenes
vegne. Men eengang i aaret var der narrefest i kirken, og
da havde man sommesteder et æsel til at skryde messen.
Intet kan være alvorligere end de kirkebygninger, i hvilke
middelalderen andagtsfuldt bød Gud til gjæst i menneskers
midte. Men naar skal jeg kunne glemme de spottende
dyre- og narrefjæs, som jeg saa stikke frem af hvert hjørne
paa den gamle franske landsbykirke, og som — i lighed
med hvad man finder saa ofte ellers —, var karikaturbilleder
af samtidens prester og munke, improviseret af murmestrene
som byggede kirken?
Der er alvorligere sammentræf af de to principer at
mindes: En moralsk overveielse kan bringe det fuldstændig
paa clet rene, at en sag var sædelig i orden eller endog i
høi grad tjente ros. Saa sker der noget som med eengang
gjør tingen latterlig. Det er hverken noget moralsk eller
umoralsk, det som er kommet til, men det gjør dog saa
meget, at hele vor moralstemning bliver ufrugtbar. Le
rire tue. Omvendt kan vi have opgjort vor dom om et
forhold og maattet stemple et menneske som moralsk utlæg,
og dog er der et æsthetisk sidehensyn som af sig selv glider
ind i vor verdiforestilling og farver vor clom om sagen eller
manden. Man søger at knække en modstander som man
ser vil gjøre noget gält; men samtidig holder man øie med,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
