- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ellevte aargang. 1900 /
121

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Den ethiske dom om menneskeligt liv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Deri ethiske dom om menneskeligt liv.

121

om lian, som englænderen siger, has the courage of his
opinions. Hvoraf kommer det, at naar vi taler om Catilina,
glemmer vi ikke at han faldt som en helt, naar vi taler om
Robespierre, at han døde som en stymper?1) Stundom
krydser de æsthetiske og moralske verdier hinanden, og vi
staar i vildrede med, til hvilken side dommen bør falde eller
handlingen gaa. Lac! os tænke paa vikingelivet, paa al dets
blodige vildskab, som dog har glansen af et tappert folks
kraftige debut. Eller vi kan tage for os en historisk
skikkelse som Napoleon. Den moralske dom vil det modne
menneske fælde over den store æventyret-, efter det verk
han har bragt istånd, de maal han gav sit folk; derhos de
drivfølelser han lededes af. Men til en fuldstændig dom
hører ogsaa, at man ser helten i lyset som falder fra hans
slagmarker.

Det gode menneske vil ikke af æsthetiske sympathier
lade sig lede vild fra moralsk dom om hvad ret er. Men
det frie menneske vil have vansmag for grim moralisme.
Til gyldighed kommer dette særlig naar der tales om
kunstens forhold ligeoverfor visse sanselige ting, hvor
moralfølelser staar paa prøve. Der er visse ting mennesket,
moralsk seet og moralsk stemt, nærmer sig varsomt og
tager op med sky haand. Men æsthetisk er mennesket frit
stillet ligeoverfor saadant som overfor hele livets øvrige
indhold. Det det kommer an paa i saadanne fald som dem
der her sigtes til, er om tingene træder os imøde under
moralens eller kunstens tegn, vender sig til vor-t moralske
valg eller til vor æsthetiske lyst. Og tinder man at
mennesker har vanskelig for at gjøre denne skilning, saa
bliver maalet det, at søge at opdrage og danne dem dertil.
Kunsten maa ikke forstyrres af fremmede lovregler. 1 ecu

Er vi i Norge rigtig fortrolig med det instinkt, som her leder dorn
og holdning i sikkert æsthetisk spor? Har vi en opinion, som gjør det
selvsagt, at en månd, dækket af skam, tier stille; at den forsvarsløse
faar rask og ridderlig hjælp mod vold; at en ma-nd staar og falder med
et ord som eengang er sagt; at man skrider til en sag, ogsaa naar man
risikerer livet paa den; staar ved sin overbevisning, ogsaa om man
risikerer fremtiden derved? Der er idealer som den hjemlige theologiske
opdragelseslære har vanvyrdet, men som anbefaler sig til ethvert folk
som tænker høit om sig selv. Vi tænker paa saadanne idealer, naar vi
taler om æresfølelse og ædelmod, følelse for anstand, skjønhed og
verdighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:36 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1900/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free