Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Den ethiske dom om menneskeligt liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
A na th on Aall.
form af kunsten, i digtekunsten, specielt inden dramaet,
bliver sagen noget vanskeligere. Men det gjør ikke afbræk
i ovennævnte regel. Lystfølelsen er ber nemlig ikke altid
usammensat æsthetisk, ikke helt knyttet til indtryk rindende
af ren natursansning. Menneskets moralske (eller umoralske)
reflexion glider gjennem sprogets middel ind i det som
vækker eller dæmper lystfølelsen, og den rene naturuskyld
som sanserne bød, faar let et stænk af følelser som stammer
fra moralsk eller umoralsk tænkning.
Sagen er og bliver, at vi i moralske og æsthetiske
foreteelser har to forskjellige sjælelige kjendsgjerninger.
Forbindelsen mellem dem bliver altid en speciel, en for
tilfældet gyldig og som kun med tilnærmelsesvis sikkerhed
kan faststilles. Defineres kan den æsthetiske nydelse ikke
ved moralske kjendemerker. Men vel er det saa, at dens
virkning og udbytte prøves ved verdidomme, som falder
udenfor det æsthetiske.
Disse domme er afhængig af det fuldkommenhedsideal
som kulturmennesket har for sig. I fuldkommenhedsidealet
findes moralske og æsthetiske verdi foresti Ilinger i forening.
Man kunde sammenligne forholdet med sollegemet, som
giver baade lys og varme paa eengang. Men man vilde da
maaske være tilbøielig til at sammenligne moralvirkningen
med varmen, den æsthetiske lystvirkning med lyset. Og om
denne deling er heldig, er ikke saa ganske sikkert. Det
merkelige ved den dobbelte kjendsgjerning vi studerer er
nemlig det, at det moralske underordner sig. I vort
kulturideal tjener det moralske som middel for en
mennesketilværelse at’ æsthetisk høihed. Efter skjønhed hungrer
tiden. Ædelt liv venter vi som kulturens frugt. Jeg skulde
derfor foretrække et anclet billede og sige, at de moralske
vaner danner i et menneskeliv ligesom blomsten, blomsten
som ikke samler hele planten i ett saaledes som frugten
gjør, men værnende hegner om plantens livsdele.
Om slegten kan frembringe denne frugt, og hvor frodig
denne frugt bliver, er afhængig at" den frihed vi udvikler.
Og hvor megen frihed vi raader over, er betinget af mangt,
bl. a. hvorledes stillingen er i moralen med dens ve og vel,
dens op og ned. Saaledes staar vi atter ligeoverfbr den
kjendsgjerning, at de to begreber, æsthetik og moral —
saa ulig de ser ud — er smedet sammen for i forening at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
