Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst von Wolzogen: Det nittende aarhundredes grundlag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Ernst von Wol/.ogen.
frihed, ialfald for et folk. Uden den ydre begrænsning kan den
indre ubegrænsethed ikke finde sted; tilstræbes derimod ydre
ubegrænsethed, maa grænsen drages i det indre». Det sidste er
da ogsaa formlen for det nyromerske kirkelige herredømme:
indvortes begrænset, udvortes grænseløst. «Ofrer du mig din
menneskelige personlighed, saa skjænker jeg dig andel i
guddommeligheden, ofrer du mig din frihed, skaber jeg et rige, der
omfatter hele jorden, og i hvilket evig orden og fred hersker,
ofrer du mig din dømmekraft, saa aabenbarer jeg dig den
absolute sandhed, ofrer du mig tiden, skjænker jeg dig evigheden.»
Og videre: «Udadtil kræves altsaa ofring af personligheden,
indadtil ofring af friheden. Dette system kan derfor heller ikke
anerkjende nationale individualiteter i deres egenart og som
grundlag for historiske tildragelser; de er for systemet idethøieste
et uundgaaeligt onde; thi saasnart en skarp ydre grænse er
trukket, vil tendensen til indre ubegrænsethed gjøre sig
gjældende; aldrig vil den ægte nation underkaste sig dette
herredømme.» Den germaniske aand modsætter sig nu yderst energisk
denne bestræbelse; derfor maatte det være germanerdømmet
forbeholdt at skabe ægte videnskab saavelsom ægte religion,
idetmindste paa den occidentalske kulturs omraade. Chamberlain
siger: Videnskab er den af germanerne opfundne og
gjennemførte metode mekanisk at anskue foreteelserne i verden; religion
er deres adfærd ligeoverfor hin del af erfaringen, der ikke har
foreteelsens form, og som derfor ikke kan underkastes en
mekanisk tolkning. Hos andre mennesker kan vel disse to begreber,
videnskab og religion, betyde noget andet. Tilsammen udgjør
de vor verdensanskuelse. Ifølge denne verdensanskuelse,
der forkaster en eftersporen af de sidste aarsager som meningsløs,
maa grundlaget til menneskets handlemaade ligeoverfor sig selv
og andre bestaa i noget andet encl lydighed mod en regjerende
verdenshersker og haabet om en fremtidig belønning. Ved siden
af en streng mekanisk naturlære kan alene en ideal religion
bestaa, det vil sige en religion, der paa sin side strengt begrænser
sig til det umekaniskes ideale verden. Hvor skrankeløs end denne
verden er, hvis vingeslag befrier fra de synlige foreteelsers afmagt
og naar over alle stjerner, hvis kraft tillader smilende at trodse
den kvalfuldeste død, som tryller evigheden ind i et lys og
skjænker frelse i et tankelyn, saa er den dog henvist til et
bestemt felt: menneskets eget indre og tør aldrig overskride
dettes grænser.» Chamberlain har med denne definition fundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
