Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst von Wolzogen: Det nittende aarhundredes grundlag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Ernst von Wol/.ogen.
systemer og autoritative meninger, men ikke for personlig at
glimre, som den fatale forfængelighed hos nutidens forbløffende
føljetonnisttalenter tilstræber. Her har et skarpsindigt hode
opkastet sig til forsvarer af kristendommen og forherliger af
Jesu person, et hode, der mindst af alt er en protestantisk geistlig
eller en sværmer af Tolstois art; her har en germanisk månd
havt mod til historisk at drøfte jødespørgsmaalet uden at være
forblindet af haardnakket antisemitisk lidenskab; her har en
verdensmand, der staar over de politiske partier og over al
national sneverhjertethed, kastet sit ord i vegtskaalen for
natio-nalitetsprincipet.
Til slutning vilde jeg gjerne bemerke, at jeg for min person
ikke kan anerkjende kristendommen som en religion for hele
menneskeheden og for alle tider, og at jeg ikke ser nogen
løsning paa det spørgsmaal, der synes mig at fremgaa af Chamberlains
racetheori, det nemlig: hvorledes skal med den uimodstaaelige
tendens til internationalitet, der er en nødvendig følge af den
moderne teknik og den moderne samfærdsel, en konsolidering af
nationerne, en bevarelse af racernes renhed overhovedet være
mulig? Det forekommer mig, som om tingenes naturlige
udvikling bærer henimod et nyt folkekaos, et nyt sædelighedens og
religionens forfald, og som om derefter de slaviske folkeslag
skal overtage arven efter germanerne. Og fjernt i øst ser jeg
Ung-Japan lure med sin forbausende kulturevne og slutte sig
sammen med det opvaagnede Kina, med alle de fjerne øriger,
maaske ogsaa meel den kastiske amerikaverden til et nyt forbund,
der vel engang turde bli sterkt nok til grundig at ompløie den
gamle verden. Det falder mig ogsaa vanskelig uden videre at
tro paa den rene races overlegenhed. I Würtemberg har man
nylig anstillet iagttagelser paa samtlige skolebørn og sat
race-kjendemerkerne i forbindelse med de aandelige evner. Denne
prøve har de lyshaarede og blaaøiede langhoder ikke egentlig
bestaaet med glans, medens blandingerne blev de ubetinget
seirende. Jeg ved ikke, om den rene race bedre vilde bestaa en
prøve i karakter og sædeligt forhold; men turde man end med
ret paastaa, at ligesom romernes sædelige kraft seirede over den
helleniske intelligens og germanernes sædelige overlegenhed over
den romerske fordærvelse, saaledes vilde tilsidst altid karakteren
mestre intelligensen, formaar jeg dog ikke af denne vished at
drage nogen beroligende slutning om en velsignelsesrig udvikling
for menneskeheden, men ser kun kaos, tilintetgjørelse og langsomt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
