Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Vor nationale situation - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vor nationale situation.
149
det om, at nordmændene herefter burde lade danskerne raade
for «det norske sprogs» fornorskning, har altsaa dog været
mer end øieblikkets stemning.
Og saa har vi da endnu en nordmand, som ikke «vil
fornorskning».
Men Bjørnson, det er igjen rigsmaalsforeningen. Denne
maa da ogsaa nu opfattes som tilbagegaaende i sin tendens,
hvilket dens ubestemt formede program meget vel tillader.
Isaafald kan der endda blive tale om et «dansk parti» i
Norge; min ovenciterede optimistiske paastand vilde da være
falden helt, — indtil videre.
Dansknorskhedens danske element, som i senere tid var
anset som temmelig overvundet, ja hvis tilværelse fra
dansknorsk side blev benægtet, har længe i stilhed reageret mod
den i norsk retning fremskridende udvikling. Det er denne
reaktion, som nu er traadt aabent og bevidst frem. Og det
med en magt der viser, at det danske element slet ikke var
overvundet.
Den maalstrid, som i det sidste er gaaet over landet, og
som vistnok er den mest samlede dansknorske reisning
mod den «norske» norskhed, som overhoved har fundet
sted, røbede i saa henseende meget. Allerede den enighed,
som gjorde sig gjældende i den ellers noksaa blandede
angrebshær, var til at faa forstand af. De mest forskjellige
retninger og aander mødtes her, «fuldt og helt». Tilknappede
og opknappede storheder favnedes. Kraft-østlændinger og
Stavanger-danske overbød hinanden i fællesbegeistring og
t’ællesvrede. Der var ikke den modsætning, som ikke
forsvandt overfor den fælles store modsætning norskheden.
Dyb maa den følelse være, som her i [landet kan samle i
den grad.
Stridens foranledning var som bekjendt de nye
skoleloves bestemmelser om, at landsmaalsliteraturen herefter
skal ansees som norsk literatur og altsaa indgaa i skolens
norskundervisning. Praktisk skulde dette, mente man, føre
til, at folkets to elementer kom til at forstaa hinanden bedre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
