Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Vor nationale situation - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
Arne Garborg.
end før, hvorved den hidtil bestaaende afstand mellem dem
haabedes formindsket.
De dansknorske *) følte imidlertid ingen trang til at lære
at forstaa de norske. Og det nationale ved sagen blev
almindeligvis ikke begrebet. Da lovens hensigt saaledes
blev uforstaaelig, maatte dens indhold føles som et tryk, der
som umotiveret vakte uvilje. Denne stemning fik udtryk
gjennem Bjørnsons agitation, som vandt den stærkeste
tilslutning. Man samlede sig til protest mod «tvangslovene»
og forlangte dem ophævede, før de endnu helt havde kunnet
træde i virksomhed.
Agitationen havde imidlertid et videre sigte jog var i
virkeligheden rettet mod «maal»-bevægelsen selv. Under
kampen fremkom derfor udtalelser og tilstaaelser, som er af
mere almindelig interesse og kaster lys over over vor hele
nationale stilling. Jeg vil her se lidt nærmere [paa, hvad
der saaledes nu foreligger.
Som allerede bemærket har man villet nægte tilværelsen
af et dansk element i vor dansknorskhed. Det har formelig
været forbudt at bruge ordet «dansk». Den herskende
kultur, det officielle sprog, det var bare norsk. Kun
maal-strævere kunde endnu i Norge tale om danskhed.
Nu paastaar de dansknorske selv, at deres kultur er
dansk. Bjørnson hævder med den største bestemthed, at
de har kultur fælles med Danmark, og at de ikke kan klare
sig uden den danske kultur. Det, er en livssag, at
«samkvemmet med Danmark» holdes oppe; kulturen er mer end
selve fædrelandet. Han betoner dette saa stærkt, at man
uvilkaarlig mindes Welhaven og «danomanerne». Og i
gjerning stadfæster han nu sine ord, idet han, som anført,
retter og stryger sine forrige norske vildfarelser for saaledes
at gjøre sit til at befæste unionen med Danmark. Thi her
maa vi søge grunden til dette hans betydningsfulde
tilbageskridt.
Og snart sagt den hele norskdanske literatur har i dette
hovedpunkt sluttet sig til Bjørnson. Månd for månd;
*) Med «dansknorske» som partibetegnelse menes selvfølgelig kun
den del af de dansk-norsktalende, som opstiller sin dansknorskhed som
den eneste sande norskhed. Og ikke engang alle disse kan uden videre
gjøres medansvarlige i alt hvad deres tilfældige repræsentanter siger
eller gjør. Disse reservationer være herved tagne engang for alle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
