Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Vor nationale situation - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Arne Garborg.
notion, «nordmændene.» Derfor bliver deres sprog Norges,
«det norske» sprog, hvorfra det saa end ellers maatte
skrive sig.
Den øvrige befolkning, de som ikke taler dansk, er
«almuen», de undertvungne, de kulturelt uvedkommende, de
som «bar sin seng for sig i huset» og ellers ikke hører
med. De kan jo tale hvad de vil. De kan jo beholde sit
maal. Kun at de holder sig paa sin «rette plads» og lader
«os» ligge i den «himmelseng, hvor vi er fødte».
Ifølge Bjørnson kan dog bonden komme med i det
norske folk, naar han nemlig nationalt underkaster sig.
Han maa, som andre fremmede, lære det norske folks sprog
samt efter evne tilegne sig dets kultur; da naturaliseres han
og kan blive ganske dygtig. Som bondejenter blir gode
tjenestepiger, naar de lærer bymaal, og som bondegutten
blir kulturbærer, naar han paa seminariet har lært at tale
bogsproget, saaledes er det «vi og vort», som har gjort f. eks.
storthingsbønderne til «slige karer» som de er. Bonden er
i det hele, skjønt i sig selv træg, doven og uopvakt, et godt
raa-emne; kun maa han bort fra sit eget og over i «vort»;
selv kommer han ikke «af flekken». Han er lavere race,
har ikke udviklingsevne i sig selv, men maa drages eller
puffes frem af andre, høierestaaende.*) Dette søger Bjørnson at
godtgjøre historisk, idet han minder om dansketiden, «da
bonden sad alene». — Som om bonden sad alene i
dansketiden. Hvem ved, hvad bonden kunde drive det til, om han
nogen gang fik lov til at sidde alene!
Dette er da stillingen.
Hvad der gjennem maalstriden har aabenbaret sig som
underlag for dagens reaktion, er den gamle kløft og de
gamle modsætninger.
Den skildring, Bjørnson under agitationen gav af bonden, var saa
uvelvillig og saa overdreven, at ban selv siden har fundet grund til at
tage afstand fra den, ligesom den har mødt indsigelse fra flere ellers
rettroende dansknorske. Den gav dog indtryk af at være baade følt og
ment, og i Kristiania flk den stormende tilslutning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
