Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Vor nationale situation - II
 << prev. page << föreg. sida <<      >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Arne Garborg.
juridisk-doktrinær lovgivning samt et tyskdansk skolevæsen
— har ødelagt dets smag, undergravet dets velstand og
bragt dets begreber i forvirring.
Det forholder sig ikke rigtigt med den firehundredaarige
nat. Kun paa overfladen blev den gamle norske kultur
fortrængt af Oldenborgertidens dansktyske; i folket selv fortsatte
den sin udvikling uden afbrydelse.
Ved de tider, da den gamle norrøne digtning
afblomstrede og døde som overforkunstlet hofpoesi, gjenopstod
den i ny og enklere skikkelse som det vi nu kalder
folkedigtning1) Denne digtning (eventyr, viser osv.) er altsaa
egentlig den gamle literatur, som i nye former levede videre,
paavirket og beriget ved nye impulser, men aldrig afbrudt,
aldrig undertrykt. Om dens rigdom kan vi danne os en
ide ved at tænke paa, hvor meget der endnu i vor tid har
været at finde af dens frembringelser; og endnu lever den.
I Telemarkens og Sæterdalens stevdigtning skyder den sine
friske skud lige ind i vor tid, — og fortsætter saa gjennem
Vinje og Aasen ind i «Maal-literaturen».
Som form for denne nationale digtning fortsatte ogsaa
det gamle sprog sin uafbrudte udvikling. De ældste viser
er affattede paa gammel norsk, saaledes som denne formede
sig i den almindelige tale allerede i oldliteraturens senere
tid. Det er det samme sprog, som, yderligere udviklet og
moderniseret, fremdeles lever i bygdemaalene, særlig i de
strøg, hvor den gamle nationale digtning blomstrede.
I dette sprog og i dets traditioner fra den ældste til den
nyere tid er saaledes forbindelsen mellem det gamle og et
nyt Norge given. Er vor opgave at skabe en norsk kultur,
saa har vi her ogsaa de fornødne historiske tilknytninger
for en saadan kultur, og vi vilde da virkelig ingen undskyld
ning have, om vi svigtede vor opgave. 2)
*) Det ældste bevarede digt, draumkvædet, antages, ifølge nyere
undersøgelser, digtet i begyndelsen af det 13de aarhundrede.
2) Det bør kanske udtrykkelig siges, at maalet ikke prætenderer at
være kultursprog for de dansknorske. Men vort kultursprog er det; og
om det end i forskjellige faglige retninger ikke endnu er opøvet, for vore
 << prev. page << föreg. sida <<      >> nästa sida >> next page >>