Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alfred Eriksen: Ret og moral - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Dr. Alfreel Eriksen.
etiske at gjøre. Skikkene er gjerne forstenede levninger av
former for naturfolkenes gudsdyrkelse eller støtter sig i
ethvert fald til visse mytologiske forestillinger. Den
oprindelige betydning utviskes efter haanden, idet nye grunde
træder til og opretholder skikkene. Men det var de religiøse
forestillinger, som fra først av gav dem den stærke
forpligtende magt.
Der er et par andre træk ved strafferettens
utviklingshistorie, som jeg lægger mærke til. Dens omfang var fra
først av snævert, og den om fatted i de ældste tider mest
saadanne ting, som i virkeligheten er moralsk værdiløse.
Idet dens omfang utvidedes, optok den sist de forbrytelser,
som er de største og værste, som det enkelte menneske
kan øve, og den har endnu ikke naad saa vidt, at de
allerstørste forbrytelser, krigene, blir hindret ved en almindelig
folkeret. Medens privatretten og især ejendomsretten er
utformet med stor fuldkommenhet, er straffelovene selv i
romerretten kun løse brudstykker. Det varte længe før
forstaaelsen av det brødefulde ved mord trængte igjennem. 1
ældre tider overlot staten det til den dræptes slægtninger
at ta hævn over morderen.
Endnu et par strøk er nok til at fuldstændiggjøre
billedet. Det var hovedsakelig nødvendigheten av at søke
værn mot fiendtlige angrep, som drev beslægtede stammer
til at slutte sig sammen, eller som gjorde det muligt for en
dygtig høvding at tiltvinge sig overherredømmet. Ved
stridigheter mellem de enkelte tilfaldt det selvfølgelig ham at
tilvejebringe fred, og av sig selv gled dermed en del av den
magt som familjens overhoved havde, over paa høvdingen.
Hvor den enevældige herskermagt indskrænkes, blev det
selvfølgelig alene de herskende klasser, som fik indfiytelse
paa lovgivningen og rettergangen.
Blodhævnen var en stadig fare for den offentlige fred,
og for at avværge denne fare overtok staten selv at inddrive
den bot som det efter haanden var biet skik ved frivilligt
forlik at la gaa i stedet for gjengjæld. Straffene viser sig at
være opstaat av gjengjældelsesretten, som er gaat over paa
samfundets hænder. Det er hævnlysten, som fra først av
har fremkaldt forestillingen om samfundets gjengjældende
retfærdighet.
Hvad skal vi saa efter dette sige om samfundets straf-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
