Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alfred Eriksen: Ret og moral - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Het og moral.
167
tende myndighet? I stedet for forestillingen om en højere
retsorden maatte vi indsætte en mindre højtflyvende. Og vi
spør: Er det den mest fremskredne moralske sans som
til enhver tid er bestemmende for, hvad der skal gjælde
som lov og ret? Altid har de som bar den klareste og
fineste retsfølelse, kjendt sig i adskillig uoverensstemmelse
med samfundets retsopfatning. Og det blev en tung byrde
som maatte lægges paa samfundet, dersom man vilde skrive
alle deres martyrhistorie som samfundet uskyldig har
lat lide.
La os heller gaa et godt stykke længer necl og spørge:
Kan den gjældende retsopfatning anses som et uttryk for
den gjennemsnitlige etiske bevidsthet, som til enhver tid er
trængt gjennem? Vi vet meget godt at samvittigheten
hverken er ufejlbar eller ugrumset; men det var dog altid noget,
dersom vi kunde sige, at vi i enhver tidsalders lovgivning
og retsorden havde et maal for hvor langt
gjennemsnits-menneskets samvittighet er fremskreden.
Men vi vilde ikke komme igjennem meel en saadan
opfatning heller. De herskende klassers egennytte har havt
minst likesaa stor indflvtelse. Og som vi har set at
straffe-myndigheten oprindelig nedstammer fra hævnfølelsen, viser
det sig at mærkerne efter denne herkomst drager sig
gjennem hele retshistorien og endnu tindes der.
Vi faar kanske sige, at retsordenens utvikling er et
produkt av disse to siste faktorer, og føje til, at
menneskenes etiske følelse har’ været med i denne utvikling som en
kjæmpende magt, der vel aldrig var i stand til at sejre belt
over de to andre faktorer, men som dog i længden ikke
har vist sig belt virkningsløs.
Saadan omtrent tror jeg clet er. Denne synsmaate vil
forklare, hvorledes lovene og straffene er biet som de er.
III.
Med en stærk og klar etisk følelse er det altsaa umuligt
at ha noget til overs for den «højere retsorden», som træder
os i møte i retssalene og fængslerne.
Hvordan skulde det være?
Vi er jo ikke bundet av den organiske «kontinuitet»,
som de retslærde taler om, naar de skal utarbejde en ny
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
