Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Werenskiold: Om tegneundervisningen i skolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Erik Werenskiold.
det altsammen. — Jeg er selv student og kjender af egen
erfaring uvidenheden.
Hvad der maa læres i tegneundervisningen er altsaa
ornamentet, fordi det gir indblik i stilarterne. Men stilarterne
er udtryk for de historiske perioder. Ornamentet er
historiens krystallisation. Derfor bor tegneundervisningen gaa
haand i haand med historieundervisningen, særlig med
kulturhistorien, med skildringen af menneskenes daglige liv,
saaledes at ornamentet o: stiludtrykket i bevidstheden danner
en uløselig forbindelse med tidsepoken.
Først herved gaar tegneundervisningen ind som et led i
den almindelige opdragelse, og blir istedetfor en bortkastet
øvelse i en overflødig og unødvendig kunstfærdighed en
betydningsfuld tilvekst i barnets udvikling og dannelse.
Lad os nu tage et eksempel: lad os tage en pariserdame
fra rococotiden. En af hendes vigtigste gjøremaal om dagen
var at lade sig frisere. Hun sad flere timer hos frisøren, som
lavede haaropsætninger saa kunstige, at de undertiden gik
med hele miniaturhaver paa hovedet ; ja det hændte, at
haar-opsætningen var saa høi, at der maatte være led paa den til
at slaa ned, naar damen skulde gjennem en dør. Kroppen
var indsnøret; rygstød, naar man sad, maatte man ikke have.
Hele livet var indrettet paa fest, en stilfuld leg med zirlige
former; sansen for pragt, for overdaadighed, for nydelse,
beherskede men eskene.
Følgerne udeblev ikke. De kom i form af neuralgier,
hodepine etc. Lægerne foreskrev varme bad, og damerne laa
i badekarret indtil flere timer om dagen. Tilslut blev dette
uudholdeligt, og da saa Rouseau kom og sagde: vær
naturlige!, var revolutionen ogsaa paa dette felt forberedt.
Revolutionen og napoleonstiden fandt sit udtryk i den
rette linje, som stiler lige paa sit maal uden sludder. —
Det er alvorets og handlingens tid. Hvilken umaadelig
forskjel mellem denne klare enkelhed og rococoens glade
letsind, dens bugnende former, dens snoede, bugtede linje.
Begge stilarter har vi hos os, naturligvis omsat og
omskabt, ja rococoen har jo trængt saa at sige til bunds i
nationen og bl. a. givet hele bondemalingen sit præg. At
den kunde trænge saa dybt beroede vistnok paa, at det
legende i rococoen passede godt sammen med det barnlige
drag hos et bondefolk, som ikke var tynget af alvorligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
