- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ellevte aargang. 1900 /
184

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - André Beaunier: Et besøg hos Tolstoi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

et besøg hos tolstoy

Jeg har set Tolstoy, og jeg glemmer aldrig det indtryk, han
gjorde paa mig.

Det var i Moskva, i det træhus hvor han bor om vinteren;
jeg blev fort ind i et værelse i förste etage for at vente paa
ham, — et stort, firkantet rum med hvidmalte vægge, ganske
blottet for prydelser og yderst enkelt møblert; dets ene ende
tjente til spisestue med det lange bord, samovaren og theglassene,
den anden med pianoet, lænestolene og arbeidsbordet var
dagligstue. Som jeg sad her og vented paa ham, fik jeg gjennem en
halvaaben dør i enden af værelset se hans merkelige skikkelse
tegne sig skarpt mod mørket udenfor. Han kom imod mig med
faste, rolige skridt, rakte mig haanden og ønsked mig velkommen.
Han var klædt i en sort arbeidsbluse, knappet for haandleddene
og taget sammen om livet med et læderbelte, aaben foran under
det lange, hvide skjæg. Men alt dette lagde jeg først merke til
senere; i begyndelsen saa jeg kun hans øine, disse smaa blege,
dybe, skiftende øine, saa forunderlig klare og lysende af
oprigtighed, — snart haarde med glimt af staal, snart milde, men altid
straalende af en indre glød; — den kraftige næse med de
vibrerende næsebor, og læberne med de sterke, viljefaste linjer.

Jeg forsøgte at tale med Tolstoy om hans nye bog
«Opstandelse». «Den er ikke færdig,» sagde han, «og jeg ved ikke
rigtig, om jeg vil slutte den. Slige verker, ser De, er unyttige . . .
Sig mig, er De jæger? Da ved De, at naar man om morgenen
gaar ucl paa jagt, farer man hele skoven over, der findes ikke
det krat, ikke den eng, som man ikke gjennemsøger . . . Men
naar saa aftenen kommer, og en maa begive sig paa hjemveien,
da har man ikke længer tid, og er man fornuftig, saa fyrer man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:36 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1900/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free