Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - André Beaunier: Et besøg hos Tolstoi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et besøg hos Tolstoy.
185
sit sidste skud der hvor man er vis paa at dræbe noget;
hvad bryr man sig da om landskabets skjønhed eller turens
fornøielser! — Dette er, hvad jeg nu har at gjøre, og der er
ingen tid at tabe.»
Derpaa talte Tolstoy længe til mig om sit verk over kunsten,
viste mig manuskriptet og læste nogle sider hist og her.
Grundidéen er denne, at kunsten er kommet ind paa en gal bane, og
afvigelsen blir merkbarere for hver dag. Antallet af indbildte
kunstnere øges i det uendelige, og følgelig er der en uendelighed
af mennesker, som gir sit liv en falsk retning. Fordi kunsten
i vore dage indtager en saa stor plads i menneskelivet, er det
nu af større vigtighed end nogensinde at sige med bestemthed,
hvad den bør være. Det er især i Frankrig, Tolstoy ser og vil
vise os denne kunstens korruption. «I dette at Frankrig altid
gaar foran,» sagcle han, «og cle andre nationer følger i dets
fodspor, ligger der en stor fare. Den moderne kunst i Frankrig
er dekadenternes kunst: dunkle digtere, efterfølgere af Baudelaire,
impressionistiske malere, som nedstammer fra Puvis de Chavannes,
hvis kunstige naivitet er utaalelig — uforstaaelige musikere, der
ligger under for Wagners beklagelige indflydelse, — alle er de
dekadenter!
Og eders nyere forfattere, fortsatte han, de er maaske meget
dybsindige, men jeg forstaar dem ikke; de er lige gaadefulde
som Ibsen, ja, for hvad det menneske mener, ved ikke jeg.
Hvis De er en beundrer af hans «Vildanden», saa vær saa snil
at forklare mig den! Naa, — han er jo forresten skandinav og
har altsaa ingen betydning. Frankrig derimod, — lysets og
klarhedens land! Det, som har seet prosaforfattere som Maupassant
og digtere som Hugo, — ja, ikke bare Hugo, blandt de andre
er der ogsaa virkelige digtere, — Sully Prudhomme f. eks. har
udtrykt høie og ædle ideer.
Nu har de i Frankrig 25 000 kunstnere, — og ligemange i
de andre lande. Tænk Dem denne umaadelige flok af snyltedyr,
— ja for snyltedyr er de, eftersom de lever paa folkets
bekostning og ikke tjener det til noget. Ilvis de endda selv trykked
sine dumheder, vilde ikke skaden være saa stor, men tænk paa
de utallige arbeidere, cle «hvide slaver», hvis hele liv gaar med
til clette slid: de svækker sine øine ved at tyde alle disse
krage-tær og ødelægger sine lunger ved at aande ind blystøvel.
Opførelsen af Ægyptens pyramider var ikke et mer unyttigt og
møisommeligt arbeide. Og hvad faar saa folket til tak for alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
