Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Artur I. Eddy: Boerkrigen - VII. Englands interventionsret - VIII. Underhandlingerne i 1899
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boerkrigen.
237
gyndte englænderne at insistere paa en suverænitet, de for længe
siden havde opgivet, og paa retten til at intervenere i republikens
indre anliggender.
VIII. Underhandlingerne i 1899.
Vaaren 1899 mødtes paa Englands forlangende præsident
Krüger, Sir Alfred Milner og Oranjestatens præsident i
Bloem-fontein til en venlig konference. — «Konferencen blev afbrudt
paa grund af den evige vanskelighed med uitlandernes
naturalisation,» siger Sidney Brooks. Præsident Kriiger «foreslog, at
endel af de foreliggende spørgsmaal skulde underkastes en
voldgift.» Sir Alfred Milner saa sig nødt til at svare, at i alle
spørgsmaal af virkelig betydning burde voldgift finde sted «mellem
den suveræne ståt og den afhængige».
Et saa krigersk sammenstød lovede ikke godt for et fredeligt
udfald; medens denne konference fandt sted, vedtog boerne
imidlertid en lov, som gik ud paa at tilstede de fremmede
hjem-stavnsret efter syv aars ophold i landet; de haabede hermed at
stille England tilfreds.
En regjeringsvenlig, engelsk forfatter skrev i anledning af
denne lov: «Disse indrømmelser gaar, trods nogle næsten
betydningsløse forandringer, i et og alt ud paa det samme som det
system, der blev foreslaaet af Sir Alfred Milner i Bloemfontein ;
den eneste forskjel er, at der kræves syv aars ophold i landet
istedetfor fem.»
Men det var ikke nok til at tilfredsstille England. Da
konferencen blev brudt, udtalte Milner ligeoverfor den engelske
regjering, at det efter hans mening var nødvendigt, «at give et
slaaende bevis for, at Hendes Majestæts regjering ingenlunde var
tilsinds at lade sig berøve sin position i Syd-Afrika, og at det
bedste, Emgland nu kunde gjøre, var at fremtvinge for Transvaals
uitlanders en billig andel i regjeringen over dette land, som
skylder deres industri sin tilværelse.» «Med andre ord,»
bemerkede den samme Sir Milner, «Transvaal maa tvinges til at
indrømme de fremmede hjemstavnsret paa lettere vilkaar.»
Den 22. august 1899 telegraferede Sir Milner til Mr.
Chamberlain ordlydende de indrømmelser, Transvaal nu havde gjort,
og som gik ud paa :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
