Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Minder om vore forfædre paa øen Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
Alexander Bugge.
mede fra Heimdal. Hjemme i Norge ved vi jo, at baade
Ynglingekongerne og Hladejarlerne troede sig at nedstamme fra
guderne.
De Manske konger, som ogsaa var herrerover Hebriderne eller
Suderøerne, var i virkeligheden af Dublinkongernes æt. Navnene
i begge kongehuse er nemlig de samme, Godfred, Harald, Sigtryg,
Olaf, og det hændte meget ofte, at Dublinerkongen ogsaa var
herre over Man og Suderøerne, som f. eks. Olaf Kvaran i det
10de aarhundred, eller omvendt, at øen Mans konge ogsaa
herskede over Dublinerriget. Den senere Mankske kongeæt
stammede fra Godfred med tilnavnet Crouan. Han var søn af en
høvding paa øen Isla (en af Hebriderne) og deltog i Harald
Haardraades følge i slaget ved Stamford Bridge (1066). Efter
nederlaget flygtede han til Man, hvor der dengang herskede en
konge ved navn Godfred Sigtrygssøn, og flk der en hæderlig
modtagelse. Men saa flk Godfred Crouan lyst til selv at gjøre
sig til herre over Man. Han samlede en flaade og kom til øen
i 1075. To gange blev han slaaet tilbage; men tredje gang var
han heldig. Han landede om natten ved Ramsay (paa
nordøstsiden af øen) og skjulte en del af sine folk i skogen paa
skraa-ningen af Scacafell (nu Skayhill). Indbyggerne paa Man, som
imidlertid havde samlet sig, blev klemt inde mellem fienden oppe
fra fjeldet paa den ene og elven Ramsay paa den anden side og
led et blodigt nederlag. Denne seier gjorde Godfred Crouan til
herre over Man, og hans æt herskede siden i to hundrede aar.
Men det var en daarlig slægt, fordærvet, grusom og splidagtig.
Godfred Crouans egne sønner gjorde begyndelse. Den ældste,
Lagman, lemlæstede og stäk øinene ud paa sin yngre bror
Harald, som havde gjort oprør mod ham. Saa gjorde han bod
og drog paa pilgrimsfærd til det Hellige Land, hvor han døde.
Mellem Man og Suderøerne og Norge havde der alt tidlig
været forbindelse. De vikinger, som satte sig fast paa disse øer,
var jo ogsaa for størstedelen norske. Harald Haarfagre kom
paa sit store Vesterhavstog helt ned til Man. Men indbyggerne
havde faat nys om hans komme og var flygtet til Scotland, saa
Harald gjörde intet hærfang, fortælles der. Det skulde dog
endnu vare mere end to hundrede aar, før Man og Suderøerne
blev fast knyttet til Norge. Magnus Barfod, denne forsent fødte
viking, kom i 1098 til Man. Der var borgerkrig paa øen og
havde netop staat et stort slag. Ligene laa endnu ubegravet paa
valen. Magnus blev glad i den vakre ø. Han skaffede folk til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
